Dronning Ingrid - Fra misrøgt pony til senior skønhed!
Hhmmm, ja, hvor skal jeg starte med Dronningen.
I 2016 skulle jeg bare lige hjælpe en stakkels pony på benene, efter års misrøgt. Planen var at vi skulle finde et hjem til hende så snart hun var klar.
Og det fandt hun hos os.
Da Dronningen kom til os var hun meget sky, hun var bange for mennesker og manglede heste-venner i alvorlig grad.
Dronningen havde stået alene i en have i over 2 år, hvor ejeren var gået konkurs. Ejeren var flyttet 2 år forinden og lod Dronningen i stikken, helt alene.
Kurator af konkursboet var ligeglad, da Dronningen jo ikke havde nogen værdi.
Politiet blev på et tidspunkt tilkaldt, men de kastede et enkelt blik på Dronningen, så hendes fedtdepoter som får hende til at se fed ud, og konstaterede at hun havde det fint.
Flot....Dyreværnsloven i Danmark har så mange alvorlige mangler, men det er til et blog indlæg bare i sig selv. Det tager vi en anden dag.
Naboen til den konkursramte gjorde sit bedste for at hjælpe Dronningen, i form af franskbrød fra bageren og vand. Det hele var jo i den bedste mening og fra et varmt hjerte.
PPID.
Dronningen fik desværre nogle genstridige fedt depoter af franskbrødet, som har givet hende den særpræget pæreform, som hun stolt fører frem.
Selvom hun kan se tyk ud med fedtdepoterne på flankerne, kan ribben tydeligt mærkes.
Faktisk er hun en anelse svær at holde den gode huld på uden fedtdepoterne bliver værre. Det er en balance gang med hende hele tiden.
Hver dag mærker jeg hende efter på ribbene. Hun kan ret hurtigt tabe sig. Hvis det sker, skruer jeg op for mængden af omega i foderet. Omega hjælper hende med leddene, det hjælper hendes pels og huld.
Når heste bliver misrøgtet.
Da vi fik Dronningen hjem, havde hun så meget øjenbetændelse og snask i øjnene, at den lange flotte pandelok måtte klippes i en page.
Kønt var det ikke.
Hovene var ubeskrivelig lange og fra urinrøret var der kalk-udlejringer. Disse kalk-udlejringer kom, ifølge min dyrlæge, af for lidt væske over en lang periode.
Hun vidste heller ikke hvordan hø skulle spises, og ville derfor ikke tage det uanset, hvilken type af hø jeg forsøgte mig med.
Det var først da jeg gav hende gnaver-hø med mynte i hun ville spise det. Hun spiser heldigvis hø som en prof nu.
Dronningen skønnes at være fra ca. 1990 og er derfor en gammel dame.
Den første måned hun boede her, efter dyrlægen og smeden havde gjort deres for hendes helbred, løb hun når jeg kom ud på folden.
Hun var ikke særlig glad for mennesker. Det er hun stadig ikke, men hun lader sig fint strigle, rense hove og endda at blive klippet.
Pga. PPID fælder hun ikke og klipning er derfor nødvendigt. Nu er jeg ikke den store dygtige bruger af heste-klippere. Der kan siges mange ting om de klipninger jeg laver på hende, og intet af det er specielt kønne beskrivelser.
Det vigtigste er dog at hun er tilpas.
Dronningen fik sit navn Dronning Ingrid, for nu skulle hun have et liv som er en Dronning værdig.
Når Dronningen ser mig, hver evige eneste gang, kommer den sødeste brummen fra hende.
Hun er en blid sjæl og fortjener alt kærlighed i hendes retning.
Dronningen er selvfølgelig også i risiko for forfangenhed, hvilket hun heldigvis ikke har været her hos os.