Hippierytter med bidløs trense og bomløs sadel

Udgivet 19. juni 2024  - opdateret 25. august 2014

Heste-bid.

Jeg er ikke hellig omkring at ride bidløst. Jo....måske alligevel, hvis jeg skal være helt ærligt. 

Det handler om, hvordan din hest har det bedst. 

Da jeg tilkørte Bob foregik det med et kørebid. De fleste kørebid er det man kalder stangbid.      Der findes selvfølgelig en masse forskellige bid typer indenfor kørebid, men den jeg brugte til Bob i hans kørekarriere, det var et stangbid. Og Bob var tilpas med biddet. Han reagerede på de helt små signaler i tøjlen. 

Hvis du her tænker "Who the fuck is Bob?", så tjek den her blog ud. Her bliver du præsenteret for mine 3 skønne heste. 

Derfor startede jeg med at ride bidløst.

Min tidligere vallak Chanto gik igennem tøjlen ved ridning da jeg fik ham. 

Han var virkelig ked af biddet, både når han skulle have det i munden og under ridningen. Munden på ham stod altid åbent, så snart han havde bid på. 

Jeg prøvede mange forskellige bid typer og jeg fik selvfølgelig gennem tjekket hans mund, krop og tænder og fikset det der skulle fikses fx tandspidser. 

Lige lidt hjalp det. Han var bare ked af biddet. 

Der måtte sadles om, som man siger. Jeg undersøgte de forskellige bidløse muligheder og her er mine erfaringer med de forskellige typer bidløse trenser:

Sidepull. Sidepull er en bidløs trense, hvor presset fra tøjlen mest er på næseryggen. En sidepull har 2 ringe på hver side af trensen, hvor tøjlerne sættes i. Som alle trenser bør sidepull ikke strammes til. 

Jeg oplever at en sidepull er svær at give de helt små signaler. Jeg føler jeg skal bruge mere kraft på tøjlen og så går hele ideen ligesom af.

Trense med kryds under kæbe. Bidløs trense som fungerer ved at trykke på nakken og langs hovedets sider. Under kæben er der et kryds i trensen, som strammes ved tag i tøjlen. 

Når taget i tøjlen slækkes, slækkes presset under kæben også. Det jeg oplever der sker med denne type trense er, at presset under kæben får hesten til at tage hovedet op. Ganske enkelt for at undgå presset under kæben. 

Jeg oplevede også en forsinkelse når presset fra tøjlen blev slækket, til krydset under kæben blev løst igen. Og du ved jo at timing er everything når vi har med hesten at gøre.

Cavemore. Cavemore er en trense, hvor der på næsebåndet er en hackamore på siden og næsten direkte på næseryggen er der 2 ringe. Du skal bruge 2 tøjler til en cavemore trense. Den øverste tøjle går til til de 2 ringe på næseryggen og de nederste til hackamoren. 

Det jeg synes er fedt ved cavemoren er at du bruger den øverste tøjle mest, og den nederste kan reelt være en ekstra sikkerhed, hvis du lige er startet op med at ride bidløst.

Hackamore. Hackamoren er min Go-to bidløse trense. Hackamore-stængerne findes i mange varianter. Fra de over 20 cm lange stænger til de små som blomster hackamore. Jo længere stænger, jo stærkere en hackamore pga. vægtstangs princippet.

Uanset bidløs type du vælger, vil jeg anbefale en trense der er decideret til den type du vil bruge. 

I starten brugte jeg dele fra almindelige trenser, men det sidder bare ikke helt rigtigt. 

Den trense jeg har nu, er en meget enkel type. Den ligner mest af alt en lækker lædergrime. 

Trensen sidder løst på Kasino. Det er for at undgå pres på nerver og blodårer. Den må ikke sidde så løst at den glider rundt ved det mindste. Husk endelig at næsebånd på en bidløs trense ikke må sidde for langt nede på næseryggen. Det gør ganske enkelt ondt på din hest, hvis presset kommer ned på den nederste del af næseryggen. 

Prøv det på dig dig selv. 

Med en finger ligger du et pres på din egen næse der imellem øjnene. Der er næseknoglen bredest. 

Prøv så at gøre det samme på den del af din næse, hvor knogle stopper og der kommer brusk.

Hvad er mest behageligt?

Er bidløst mere blidt for hesten?

”Når ryttere strammer tøjlerne, skal presset gå et sted hen. Det kan enten gå til biddet, næsen eller nakken,” forklarer Tracy Bye fra University Centre Bishop Burton. 

Og det giver næsten svaret på, om bidløst er mere blidt for hesten. 

Det hele handler om hænderne i den anden ende af tøjlerne. Der vil alt andet lige være et pres på hestens næseryg eller nakke når vi har kontakt på tøjlen. 

Det handler også om at turde give slip, bogstaveligt talt. Give slip på tøjlerne og give slip på den gamle overbevisning om at der skal være tøjle kontakt konstant med stramme korte tøjler. Når vi giver slip og lader tøjlen hænge i en lille bue, bliver hesten meget mere afslappet i ridningen. 

Det kan være ekstremt grænseoverskridende at give slip. Den første tid jeg gjorde det, havde jeg tøjlen i den ene hånd. Den anden hånd var klar til at tage fat længere op på tøjlen, hvis nu hesten løb. 

Men ved du hvad, det skete ikke! 

Det gav dog mig en tryghed.

Må man så slet ikke have kontakt til tøjlen med bidløs?

Det må du gerne. Fx når jeg øver schenkelvigning, så har jeg lidt kortere tøjler end normalt for at give et mere præcist signal. 

Det hjælper også med at holde rammen jeg ønsker Kasino skal være i for at bruge sin krop mest muligt. Men ellers rider jeg med lange tøjler, som hænger i en blød bue. 

Jeg har virkelig lært at bruge mere af min krop i ridningen, fremfor tøjlen. Det kræver en endnu bedre balance i ridningen når jeg ikke bruger tøjlen. 

Det har givet Kasino og jeg et helt andet sprog sammen og Kasino er mere opmærksom på, hvad jeg beder om via sædet. Han er mega god til at stoppe op, specielt hvis han mærker jeg mister balancen. 

En dag i skoven red jeg på en sti i kort galop. Ikke nogen vild galop, det sker aldrig med min gode vilje. Pludselig kommer der en mand på en cykel fra en sidevej længere henne og både Kasino og jeg blev yderst forskrækket. 

Kasino laver et glidende stop, nærmest helt i western stil, og jeg lander på hans manke foran sadlen. Selvom Kasino blev så forskrækket og stadig var spooked, så blev han stående indtil jeg kom tilbage i sadlen. Han er bare en guttermand! 

Nå, tilbage på sporet. Du bliver ekstrem opmærksom på din krop og det du fortæller din hest med kroppen, når tøjlerne ikke er din balance stang. Nu er det nødvendigt at fortælle, hvad du ønsker fra hesten, på alle andre måder end tøjlen.

I starten brugte jeg overhovedet ikke tøjlen. Ideen var som sådan fin og jeg følte mig lidt som en helt. 

Uha jeg var dygtig. 

Men....hvis du aldrig bruger tøjlen og pludselig har brug for at bruge tøjlen, hvor du dermed skaber et pres på næseryggen, så kan hestens reaktion være ret stærk. 

Jeg fik en ret pæn omgang bukkespring en dag fordi jeg ret kraftig bad Kasino om at blive bag en anden hest i galop på tur. 

Kasino var temmelig sur over at skulle blive bag ved, han trak ud og ville overhale, men jeg blev sgu tvær over det og tog et fast tag i tøjlen....hvilket han kvitterede med gentagne bukkespring.

Om Konnie The Ponni blev sur? 

Jo, det er en underdrivelse at sige han gjorde. 

Det slog mig at jeg aldrig rigtig havde fat i tøjlen, jeg bad faktisk aldrig om noget via tøjlen, kun sæde, schenkler og stemme. 

Vi måtte derfor træne det. Nu bruger jeg det hele på forskellig vis, på forskellige tidspunkter og forskellige steder. Nu er Kasino vant til det og stopper fx både på tøjle eller stemme eller sæde. Eller alle på en gang. 

Om han stadig kan lave bukkespring? 

Jow deeet.... Den del af pony-genet får jeg nok aldrig helt ud af ham. Det er hovedsageligt hvis han bliver overhalet i galop, det kan han ikke have. 

Det var i en overgang også, hvis han blev overhalet i trav at han gav bukkespring tilbage. Det sker dog sjældent nu da vi har trænet og trænet det.

Hvad fortæller forskning?

Der er lavet en del studier og forskning omkring brugen af bid og bidløs. 

Helt ærligt er det ikke til at finde rundt i, fordi resultaterne er fra den ene yderlighed til den anden. 

Så kan man jo cherrypick det man synes, hvilket er fristende. 

Det jeg finder mest forkert ved nogen af de forskellige studier er, at det er ryttere uden erfaring med at ride bidløst som bliver brugt i forskningen. 

Der er virkelig en stor forskel på, hvordan der rides bidløst versus den klassiske tøjleføring med bid. Og det kræver tilvænning for begge parter.   

Ikke at jeg så har den helt rigtige opskrift på, hvordan det burde forskes. 

Det forsøg jeg finder mest plausibel er, hvor de tog 66 heste, som alle var redet et par år med bid. De startede op med at notere, hvilke smertesignaler hver enkelt hest viste under ridning, samt antal af smertesignaler. 

De smertesignaler der blev noteret, var smertesignaler man ved stammer fra biddet. 

Derefter lod man hest og rytter ride med den bidløse trense i hjemlige omgivelser. Der blev jævnligt fulgt op og noteret for hver equipage, hvor der kunne ses en nedgang i bidrelateret smertesignaler. 

Fra at de 66 heste i gennemsnit viste 1.575 smertesignaler da de blev redet med bid, viste hestene nu “kun” 208 smertesignaler med den bidløse trense. 

Der var dog en af de 66 heste, som ikke viste nogen forbedring, eller færre, smertesignaler ved den bidløse ridning.

Du kan finde linket til hele undersøgelsen her.

For mig viser dette studie at det jeg har mærket på Kasino, samt min tidligere vallak Chanto, alligevel har noget på sig.

Når jeg snakker med andre om at ride bidløs, er den største frygt altid at de ikke vil kunne stoppe deres hest. Jeg forstår godt den frygt. Samtidig er biddet en falsk tryghed for, hvis en hest vil løbe, så gør hesten det. Uanset bid, hvilket bid, bidløs eller med en gulerod på en stang som “styre-redskab”.

Og hvorfor så en bomløs sadel?

Den bomløse sadel kom ind i mit hesteliv, da min tidligere hest havde en skulder som var længere tilbage end den anden skulder. 

Det gav udfordringer med sadler som ikke generede den skulder der var længst tilbage.  

Kopfjernet måtte heller ikke være over 6 cm, da dette også generede skulderen. 

Jeg prøvede mange forskellige sadler, ja over 14 forskellige slags. Jeg havde 2 sadelmagere som forsøgte at finde den helt rigtige sadel, men Chanto viste tydeligt at han ikke fungerede godt med de sadler. 

Vi endte med en bomløs uden kopfjern, nemlig Contact Sadlen. 

Contact sadlen er i læder og kvalitet hele vejen igennem. Sadlen er også godkendt til stævnebrug under DRF. 

Sædet er blødt for måsen at sidde i. Det er en fordel når man som jeg rider meget i skoven og skridt. 

Med en pad der kan bruges indlæg til, laver du selv det helt rigtige "fundament" for sadlen versus din hests muskelopbygning og kropsbygning. 

Zoe fra Contact Sadel har lavet en rigtig god og informativ video, hvor du lærer opbygningen. Du kan selvfølgelig også få Zoe ud eller online til sadeltilpasning. 

Af de mange typer af bomløse jeg har prøvet, er det Contact sadlen jeg sidder bedst i. Den føles ikke for stor eller klodset. 

Da jeg fik Kasino red jeg ham i den bomløse sadel, men da det var en dressur sadel og jeg gerne ville springe og mere på tur købte jeg en almindelig bom sadel. 

Sadlen blev købt fra ny og tilpasset af sadelmager. 

Sadlen blev tjekket og fyldet stoppet om efter de anbefalede 6 måneder, og igen inden der var gået et år, af samme sadelmager. 

Sadlen burde være den helt rigtige til Kasino. Og alligevel var der noget i mig, som sagde noget andet, jeg turde bare ikke tro på den mavefornemmelse. 

Jeg er jo ikke en uddannet sadelmager, så hvad ved jeg? Men….så begyndte han at bukke med mig. 

Ja faktisk bukkede han mig af til springundervisning en sommer. 

Det var bestemt ikke sværhedsgraden eller højden på springene der fik ham til at bukke mig af....Vi sprang over bomme der nærmest ikke var hævet fra jorden. Tiderne med de høje spring og teknisk svære springbaner, det hører teenager årene til for mig. 

Jeg er ikke fan når jeg falder af. Det gør bare mere ondt når jeg rammer jorden. Det hænger muligvis sammen med tyngdekraften og en noget tungere bagdel på mig. 

Jeg vidste der var noget galt, men hvad? 

Jeg fik min dyrlæge ud og tjekkede Kasino igennem. Hun fandt ikke noget, måske en smule knap så fleksible muskler enkelte steder. 

Min dyrlæge anbefalede Marianne Dahl, som både er kiropraktor og dyrlæge. 

Marianne tjekkede Kasino i hoved og bagdel, lavede bøjeprøver, mærkede efter over hele kroppen, så ham i longe og behandlede ham med kiropraktik. 

Hun så ham også med sadel og trense og ved et tilfælde opdagede hun at når Kasino tog hovedet op, slap sadelpuderne det meste af ryggen. 

Det gav nogle få områder i sadellejet, hvor alt vægten var, i stedet for et større område. 

Det gjorde ondt på ham. 

Straks bestilte jeg den samme type bomløse sadel igen, dog i en spring model. Efterfølgende tjek up ved Marianne viste at Kasinos krop reagerer rigtig godt på den bomløse sadel. 

Jeg ser også nu, efter ca. 6 måneder med den bomløse sadel at Kasinos muskler bag skulderen begynder at udvikle sig. 

Du har garanteret set det før på heste? At området bag skulderen i sadellejet, nærmest er lidt udhulet. 

Med den bomløse sadel er der plads for at også den muskel kan udvikle sig. Jo flere muskler jo flere steder, jo bedre bliver hestens krop brugt.  

Nu rider jeg jo mest af alt i skoven og gerne lidt off-road. 

Jeg kalder det Slow-Millitary fordi det er som millitary, bare i en meget mere rolig udgave. 

Det betyder også at vi ofte kommer op og ned af bakker i forskellige grader. 

Det er ikke altid en bomløs sadel er super stabil til det og sadlen kan bevæge sig en smule. 

Det er ikke så fedt. 

Løsningen for os blev et fortøj, som holder sadlen hvor den skal være. Under sadlen har jeg som anbefalet en pad, hvor jeg med indlæg danner sadelpuder og kammer. 

Lige præcis den sadel udgave jeg har i springmodellen, har sadelpuder og kammer i forvejen. Det er ikke så tit at bomløse sadler har det. 

Jeg bruger også underlag med naturligt lammeskind, pga. lammeskind har en trygfordelende egenskab. Plus lammeskind suger op til 30% væske (sved) uden at det føles vådt. 

Endnu en fordel. 

Før jeg skiftede tilbage til den bomløse sadel, havde Kasino utrolig mange varmeknopper i sadellejet. Han havde det ikke andre steder. 

Jeg prøvede med alt mulig forskelligt af tilskud, pelspleje og underlag. Intet virkede. 

Jeg spurgte min daværende sadelmager omkring netop varmeknopperne, men hun mente ikke det havde noget med sadlen at gøre. 

Samtidig havde jeg problemer med underlag. Alle underlag gled bagud på bom sadlen, uanset hvilken slags underlag.  

Efter 2 måneder med den bomløse sadel og varmeknopperne var væk! 

Det til trods for at det er de samme underlag jeg bruger. 

Derfor. 

Det handler om at turde gøre andet end den klassiske ridning og udsyr. 

Det handler om at finde vejen sammen med din hest. 

Det handler om at vi bliver nød til at udvikle vores tilgang til hesten, så det handler om hestens ve og vel og ikke vores ambitioner og gamle overbevisninger. 

Det handler om at turde være hippierytteren eller skovtursrytteren eller rytteren med den hjemmehæklede sadel lavet af perser kattes hårbolde. Det sidste ved jeg ikke om man kan, men det det var blot for pointens skyld. 

Det handler om at vi lytter til vores heste med hele hjertet!

Det handler om hestevelfærd!

Vi læses ved :)