Når du starter op med Aktiv Berigelse

Udgivet 6. juli 2024 - opdateret 25. august 2024

Det nye sort!

Det kan måske virke lidt uoverskueligt at gå i gang med Aktiv Berigelse. Så jeg har delt det op til dig. 


Første gang du laver berigelse til dine heste er det en god ide at vise dem det. 

Der er 2 årsager til dette;  

Nr. 1; Når du som en del af flokken viser ”resten af hestene”, hvor der kan findes mere mad forstærkes du som en del af flokken. 

Nr. 2; Når hestene ikke er vant til at de skal lede efter noget kan det blive en ren tilfældighed at de finder det. Det der er ønsket, er at de aktivt søger og bruger deres instinkt.

Design uden navn 14png

Jeg behøver ikke længere at vise hestene at nu er der fyldt op i mini hø net og gemt nibbles rundt omkring.  

Når jeg hænger nyt op, eller gemmer nye steder finder de det alligevel i 9 ud af 10 gange.  

Der er to steder på folden, hvor hestene sjældent bevæger sig hen, medmindre der er græs.  

Jeg ved ikke årsagen bag dette. Sommetider bruger jeg de to steder som en del af den Aktive Berigelse, og da det ikke er steder de normalt søger eller opholder sig, kan de overse den berigelse jeg har gemt eller hængt der.  

Når det sker laver jeg et spor med nibbles. Fra et velkendt sted ligges sporet hen til det de ikke har opdaget.  

Det trick virker hver gang.


Så lang tid bruger mine heste på Aktiv Berigelse

Når der er gemt nibbles, hængt fyldte aktiviteter op på folden, er mine heste hurtigt ude og tjekke det hele ud.  

Det starter gerne med puslekassen, så går de videre over hele folden, hvor de spiser lidt her og der, til sidst går de altid hen til hver deres favorit.  

Jeg oplever at de lige skal se om der kunne være noget ekstra lækkert en af stederne, inden de går til hver deres favorit. Når favoritten er spist op, går jagten ind på mere.  

Hvis jeg bruger hele arsenalet af aktiviteter, gemmesteder, spor og områder bruger mine heste i gennemsnit 5 timer. 

Det er ikke mit mål at hestene skal bruge så lang tid, dette var blot for at tjekke tiden de vil bruge i alt.  

Jeg bruger sjældent alle de vanlige steder til berigelse, jeg udvælger blot forskellige steder fra gang til gang. 

Den tilgang prikker (eller måske krikker)  til hestenes nysgerrighed, da de altid vil tjekke alle de kendte steder, uanset om der er noget i denne omgang.

Kopi af HESTEVRK done - 2024-05-06T220433237png

Hvor ofte mine heste får Aktiv Berigelse

Når det er vintertid og græsset er uden vækst, bladene er visnet og blæst væk, går jeg i gang med Aktiv Berigelse for hestene. Det er også en god måde du kan udfordre din hest på jordfolden. Du kan jo vælge sunde nibbles (hvad pokker er nibbles, se her) med lav stivelse og sukker. 

Faktisk findes der flere typer grønt, som selv hesten der er sensitiv overfor sukker kan spise. Det er fx jordbær. 

Jeg laver berigelse cirka hver anden dag, alt efter, hvad der ellers er sket for hestene, vejret og min tid.  

Hvis vejret byder på meget sne, laver jeg berigelse næsten dagligt. Når der er sne bevæger hestene sig nærmest ikke og jeg ønsker de er motiveret til at bevæge sig mest muligt altid. 

Motiveringen ligger i Aktiv Berigelse.  

Omkring nytårsaften, hvor jeg ved hestene kan blive angst og bange, bruger jeg Aktiv Berigelse dagligt, så hestene er blevet stimuleret mest muligt. 

Når instinktet er tilfredsstillet med Aktiv Berigelse er nervesystemet mere i balance.

Kopi af HESTEVRK done - 2024-05-06T220331510png

Tiden det tager at lave Aktiv Berigelse

Når hestene får deres aften foder i hver sin boks, går jeg og vovse ud og fylder mini hø net, aktiviteter og gemmer nibbles.  

Rundt regnet tager det mig omkring 20 minutter at lave Aktiv Berigelse for hestene pr. gang.  

Det kommer også an på, hvor mange af aktiviteterne der sættes i gang.  

Jeg skifter imellem de mange forskellige berigelses muligheder jeg har til hestene, dog bruger jeg altid at gemme nibbles i stendigerne. Det skyldes jeg tydeligt ser, hvor motiverede mine heste er ved netop denne aktivitet. Alle 3 heste er aktive med nibbles gemt i stendigerne.  

Mindst 1 af de 2 store bolde, bliver også fyldt hver gang. Det er Bobs yndlings aktivitet.

Hestenes adfærd på dage uden berigelse

Selv de dage, hvor jeg ikke har gemt lækkerier eller fyldt aktiviteter op, går hestene rundt og tjekker om der er noget nyt. Det kunne jo være at der havde været en lille nisse forbi med flere lækre sager, eller der måske stadig er lidt tilbage i snackbolden.  

Det er så tydeligt at se, at de går alle de kendte steder hen, når de er lukket ud igen efter aften fodring.  

Alt bliver tjekket efter hver evige eneste dag, om der er gemt nibbles eller ej.

Kopi af HESTEVRK done - 2024-05-05T225936796png

Derfor

Jeg kan virkelig anbefale dig at lave Aktiv Berigelse for din hest.

Med ganske lidt kan du give SÅ meget til din hest.

Det du giver til din hest er en opfyldelse af fødesøgnings instinktet. 

Vi læses ved ;)