Da Konnie The Ponni kom på Hestehospital!

Udgivet 30. juni 2024 - opdateret 25. august 2024

Enhver hesteejers mareridt!

Min hest kom på hestehospital!

Konnie var virkelig syg med op til 41 i feber. Det er noget rigtig skidt for heste at have så meget feber. De kan lynhurtig lide af væske mangel. Her kan du læse med, hvordan sygdommen viste sig og hvordan det gik. 

Dagen før;

Om lørdagen var det virkelig lummert og varmt. Kasino (også kaldet Konnie The Ponni og Konnie) er bare ikke fan af varmen eller de insekter der følger med.

Konnie og hans 2 ponyer brugte en del af dagen i løsdriften og når de endelig bevægede sig ud, var Kasino ved mig med det samme. Han fulgte mig som en hund, mere end han plejer, brummede hver gang jeg kom ud på folden og var generelt en hænge-trold.

Det var ikke en vildt unormal adfærd, og så alligevel. Det var i hvert fald meget intenst.

Mon han allerede der var syg?

Mon han forsøgte at gøre mig opmærksom på at der var noget galt? Og hvis ja, hvorfor pokker ser jeg det så først helt tydeligt mandag morgen??

 

De første symptomer:

Om søndagen ville jeg I skoven med Konnie. Blot en hyggelig tur bare ham og jeg. Ud og mærke naturen sammen og bare være til. Konnie har en evne til at jeg glemmer alt og er til stede i nuet sammen med ham. Og han får mig til at grine af hans snarrådighed og mod.

I det samme jeg trak ham ind, kunne jeg se at der var noget galt. Han gik noget stivbenet på bagbenene. Jeg tjekkede hans ben ud og så til min skræk begge bagben var hævet.

Der var ikke varme eller sår.

Han reagerede ikke på trykpunkter og han var ikke halt.  

Hhmmm…

 

Jeg spulede hans ben 4-5 gange i løbet af dagen, rådførte mig med gode hestefolk og holdte øje med ham. Just in case fik han aktivt kul i tilfælde af at han havde spist noget skidt.

Da han blev en meget syg prut-hest:

Mandag morgen var begge bagben stadig hævede, men værst af alt….. han ville ikke spise alt sit foder op!

Her gik der bimlende alarmklokker i gang for mig, jeg mener, det er jo Konnie The Ponni jeg taler om! 

Jeg tog hans temperatur og termometeret viste hele 40 grader i feber!

Dyrlægen blev straks tilkaldt og kom inden der var gået 30 minutter. Nu viste hans temperatur 41 grader!

Dyrlægen lyttede og tjekkede Konnie i alle ender og kanter. Der var nedsat tarmlyde, forhøjet puls, lidt matte slimhinder og han var bare utilpas og viste smertesignaler.

 

Han fik tarmstimulerende, febernedsættende og 5 liter væske. Der blev også taget blodprøver og tjekket om der var forstoppelse i tarmen….hvilket er en arm i måsen….jeg kan ærlig talt ikke fordrage når det er nødvendigt. Det må sommetider være som et overgreb for hestene.

Jeg har aldrig før oplevet nogen af mine heste skulle have væske. Jeg blev chokeret over at det er en mother freaking stor slange der skal ned igennem næseborene og ned i mavesækken.

Konnie er ekstrem tålmodig og rolig, næsten uanset hvad han bliver budt.

Selvfølgelig med undtagelse af de 3 x K; Krudt, klipper og køer.

Men det her var svært for ham. Han vendte øjnene rundt i øjenhulen, det hvide sås tydeligt og han var helt klart meget utilpas med det.

Det skar i mit hjerte.

Jeg talte, som altid, med ham og fortalte hvad der skulle ske og hvad årsagen bag er. Dyrene forstår os på utrolig mange måder. Hvilken måde de forstår, er jeg ikke helt sikker på, men jeg tror det handler om intentionen bag det vi fortæller.

Måske er det energien vi udsender når vi fortæller? I hvert fald virker det beroligende.

Nu skulle han bare have ro i boksen, mash med væske og trækkes med hver 2. time.

Det nåede jeg bare ikke….

Efter 1 time var han ikke blevet bedre, han havde stadig 41 i feber og nu med udspilet næsebor og pustende.

Jeg tilkaldte dyrlægen igen.

I mellem tiden havde dyrlægen fået svar på blodprøven, nemlig infektionstallet. Infektionstallet lå på 1500!

Heste skal slet ikke have nogen form for infektionstal.

Derimod kan mennesker godt have et lille infektionstal uden det betyder noget.

 

Alle symptomer var uspecifikke.

Medicin havde umiddelbart ikke hjulpet.

Intet hang sammen.

 

Min dyrlæge henviste Konnie til Ansager Hestehospital.

På det her tidspunkt er jeg så anspændt af bekymring over min skønne søde og verdens bedste prut-hest Konnie havde det så dårligt og var syg af…..tja…..det vidste vi jo ikke. Lige da dyrlægen var ved at køre igen brød jeg i gråd.

Jeg kunne slet ikke rumme at Konnie var så syg og skulle på hestehospital. Det er ikke mange måner siden vi måtte sige farvel til vores dejlige vovse Oscar.

Jeg kunne slet ikke være i det.

2024 har vist sig fra den rigtig grumme side i forvejen med at vi mistede Oscar, jeg har mistet mit job pga. sygdom (sygdom som stammer fra en arbejdsskade, men det er en hel anden fortælling), bekymringer for fremtiden og meget andet skidt.

Bare tanken om at miste Konnie……jeg kan ikke skrive den sætning færdig.

Konnie holder min sjæl i balance.❤

 

Men afsted det gik mod Ansager. En skøn veninde tog heldigvis med mig, ellers havde jeg tudet og hulket hele vejen.

Ved ankomst til Ansager Hestehospital stod der dyrlæge og veterinær sygeplejerske klar. Igen blev Konnie undersøgt i alle ender og kanter.

Der burde være en lov for, hvor mange gange på en dag en hest må få en arm i måsen. Han havde det bare så skidt.

Efter undersøgelsen mistænkte dyrlægen på Ansager at det var Corona virus der var synderen. Der blev taget prøver og sendt til Lakotin i Tyskland. Der ville komme svar på prøverne efter nogle dage.

Jeg har det stramt med måden en hest håndteres på et hestehospital.

Ja, jeg ved godt jeg er sart, det er jo min soulmate jeg snakker om her.

Men er det virkelig nødvendigt med en fikseringsboks PLUS tov så stramme at han ikke kunne bevæge sig det mindste OG at han fik tvunget hovedet rundt med en veterinær sygeplejerske i den modsatte ende for at dyrlægen kunne få en hånd op og mærke i tarmen?

Jeg forstår sikkerheden for personalet i en fikseringsboks, men er alt det andet nødvendigt?

Er det nødvendigt eller kan det give større udbrud ved en hest når den fikseres så voldsomt?

Og hvad med selve oplevelsen for hesten, kan det give nogle usynlige ar?

Jeg spurgte om, hvorfor de gjorde det, da Konnie er ekstrem samarbejdsvillig. Det var bare nemmere. Det var svaret…..

Igen måtte Konnie have den dumme slange ned i gennem næseboret….åh hvor det gjorde ondt på mig at se, hvor trælst det var for ham. Han havde brug for mere væske og epsomsalt. Epsomsalt bruges så væsken ikke forsvinder for hurtigt. 

Der var gjort en boks klar til ham og han gik roligt med derover.

Lidt for rolig. Shit han var syg.

På grund af den høje feber, som stadig var høj trods flere gange febernedsættende, fik han et kateter og 10 liter væske. At se Konnie The Ponni stå med kateter og væske hængende fra loftet imens han bare så trist og syg ud….det skar i mit hjerte.

Hvad endnu værre, for mig, var at efterlade ham der.

Jeg fortalte ham om, hvad der skete, hvorfor, at han skulle blive der og sove for natten og lade dyrlægerne hjælpe ham.

Jeg græd igen da jeg måtte sige farvel og at jeg kom til ham igen dagen efter.

Mistanken gik jo på Corona virus, så han var i karantæne.

Der blev sat gule advarselsskilte op, der blev lavet et område omkring hans boks med røde/hvide kæder og foran boksen stod der afvaskningskasser til sko. Veterinærsygeplejerske og dyrlægen gik i dragter og med gummihandsker omkring ham.

Det var et sørgeligt syn.

Det er jo heldigvis sjældent at en hest dør af/med Corona virus, dog har der lige været i tilfælde i januar i år.

Samtidig er der risiko for eftervirkninger i form af dårlig mave-tarm funktion og neurologiske problemer. Ja….man skal ikke google sådan noget.

Min bekymring og angstniveauet steg da lige til uanede højder!

Coronavirus ved heste er noget anderledes end ved mennesker. Og nej, vi kan ikke smitte hinanden, heldigvis. Ved mennesker viser Corona virus sig i luftveje. Ved heste er det mave og tarm der bliver udsat for virussen.

 

Dag 2 med min syge hest:

Dagen efter ringede dyrlægen at infektionstallene nu var på 2800 og hans feber var knap 40 endnu. Han havde altså ikke fået det bedre trods alt muligt medicin.

Tarmlyde og puls var stadig noget skidt og slimhinderne så ikke for godt ud.

Til gengæld havde han fået ”tømt ryggen” som man siger. Ja altså fået skidt.

Jeg kørte ud til ham igen og gav en masse mash og gulerødder. Dyrlægen sagde han måtte få det han ville af de 2 ting.

Hans bagben var stadig ekstremt hævet og stilstand i en boks gør det jo ikke bedre. Han var så trist og det var tydeligt at se at han havde ondt.

Nu ved jeg godt at de der arbejder på et hestehospital ser rigtig mange heste som er syge.

Og jeg kan godt forstå deres oplevelse af at Konnie var nogenlunde frisk fordi han spiste og virkede opmærksom.

Men jeg kender Konnie og han var alt andet end frisk.

Hans øjne var matte, han viste smertesignaler og var generel rigtig skidt tilpas.

Han viser ikke smerte eller sygdom bare lige så`en. Du skal virkelig kende ham for at se at der er noget galt.

Jeg fik en veterinær sygeplejerske til at sværge at hun tjekkede op på ham ekstra meget, netop fordi han ikke viser dig smerte før det er helt galt.

Med mistanke om Corona virus måtte jeg fortælle det til alle der havde været i kontakt med Konnie.

Jeg havde redet tur med min veninde, jeg havde fodret heste ved en anden veninde og der havde været hestefolk i min stald et par dage før. Alle blev advaret om mistanken, så de kunne tage deres forholdsregler og tjekke symptomer.

Spørgsmålet om, hvor hulen er han smittet fra, spøgte hos mig.

Og hvad med Bob og Dronningen hjemme, de var da om nogen blevet udsat for smitte!

Hvis Dronningen i hendes alder på 35 somre fik Corona virus…..armen det vil ikke være til at bære for hun ville nok ikke komme sig over det. Og hvad med Bob og hans lidt sarte mave, mon han ville komme godt over det?

Jeg overvågede ponyerne meget nøje. Jeg tror ikke jeg har set på så mange lorte som den uge. Eller taget temperaturer så meget. Der var heldigvis ingen symptomer hos ponyerne.

 

Dag 3 med febersyg hest:

Onsdag morgen var Konnies temperatur ”faldet” til 39.

Hans normaltemperatur er 37. Jeg har på et tidspunkt taget temperaturen på mine 3 heste, hvor ingen var syge. Det giver dig deres normaltemperatur og en god viden om, hvornår de reelt har feber.

Han var stadig skidt tilpas og syg, men en my mere frisk og knap så meget smerte. Igen fik han mash og gulerødder i en mængde han sjældent havde oplevet før.

Jeg masserede hans ben, ja hele kroppen, lavede lidt tilbage trædning for at få gang i bag knæ og gjorde hvad jeg kunne på de m2 der var til rådighed i boksen.

Imens jeg var hos Konnie, var der gennemgang i stalden. 2 dyrlæger tjekkede alle hestene.

Ind kom de med dragter, gummistøvler og gummihandsker.

Han fik taget temperatur igen, der blev lyttet til hjerte, lunger og tarme. Udover temperaturen stadig lå på 39, igen trods febernedsættende, var han på rette vej, heldigvis.

 

Dag 4, hvorfor de hævet bagben på min hest?

Torsdag morgen ringede dyrlægen igen som hver morgen med en opdatering. Aftenen før var feberen væk og det samme denne morgen.

Konnie var klinisk rask igen og jeg måtte gerne hente ham hjem, hvis jeg ville, trods vi ikke havde fået svar på om det var en smittende virus.

Om jeg ville hente ham hjem….JA gu`fanden jeg ville!

Det havde været ulideligt tomt på Farmen. Ponyerne savnede deres Konnie og flokleder. Dronningen gik og kaldte flere gange hver dag. 

Jeg suste afsted til Ansager, talte med dyrlægen om forholdsregler indtil vi vidste besked om det var en smittende virus, fik traileren hægtet på og hentet Konnie ud fra karantæneboksen.

Han havde i 4 døgn kun kunne bevæge sig i en boks.

Man ville forvente en form for friskhed over at blive trukket ud fra boksen, men han gik stille og roligt ved siden af mig. Han skulle overtales lidt til at gå i traileren, men det lykkedes med nogle gulerødder.

 

Dronningens kalden fik en tand op ad, samtidig med Bobs skingre vrinsken, da jeg kørte ind ad indkørslen på Farmen. Konnie kaldte igen med en tenor kalden.

Igen gik han lige så rolig ud af traileren, ind i stalden, grimen af, men da han først var i løsdriften…..armen en spradebasse!

Han hvinede som en hoppe i brunst, lavede små danse-bukke-stejl opvisninger på folden og tydeliggjorde overfor ponyerne at han stadig bestemte.

Ponyerne skulle ikke tro de var noget, selvom de havde været alene hjemme en lille uge.

Det varmede mit hjerte og det hele føltes…..Rigtigt, da Konnie endelig var hjemme igen. Som om han var brikken der manglede i puslespillet.

 

De næste 5 dage holdte jeg meget nøje med Konnie.

Hans temperatur blev målt flere gange dagligt. Der var heldigvis ikke noget slinger i valsen der.

Han var dog ekstrem træt. Hans sovevaner var ændret og han sov ekstrem meget.

Bagben var ikke længere hævet da først feberen var faldet.

Jeg spurgte dyrlægen omkring de hævede bagben. Dyrlægen sagde det var typisk ved mavetarm virus.

Det er pga. blodgennemstrømningen bliver vendt på hovedet. Ja altså, først blev det forklaret meget videnskabeligt fra dyrlægen…..det var så udover min række evne inden for forståelse.

 Dyrlægen så jeg blev tom i øjnene ved forklaringen og sagde derfor til sidst ”blodgennemstrømningen bliver vendt på hovedet, derfor er der hævet bagben”…. Så ved du også det, hvis din hest står med 2 hævede bagben.

Jeg er faktisk ikke helt sikker på om jeg forstår det endnu. Men i hvert fald er det væk igen.

 

Dag 5 med min syge hest;

Der kom svar fra Lakotin.

Det var IKKE en smitsom virus!!! Wuhuuuu, det var godt at vide.

Specielt når Konnie The Ponni var i tydelig bedring.

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg sagde til min mand, hvor glad jeg var for at Konnie var hjemme igen og sygdomsfri.

Det kan godt være at min mand ikke sagde det samme, men jeg så ham flere gange være henne ved Konnie og nusse ham…..jow jow….Konnie går ind i mange hjerter med træs…øhm….hestesko på.

 

Hvad der skete bagefter:

Om mandagen, altså 3 dage efter Konnie kom hjem igen, ville jeg gerne mærke, hvor han var i sin bedring.

For mig kan jeg mærke og ”se” bedst på ryggen af ham. Det er her jeg kan mærke og connecte mest med ham.

Jeg sadlede ham op, skridtede ud af vejen, men vendte om efter 80-100 meter og trak ham hjem igen. Han gik bare så langsomt og stift og han var træt.

I over en uge sov Konnie stadigvæk ekstrem meget og på unormale tidspunkter. Det var helt ned og sove, ikke bare en lur på 4 ben, men helt fladt ned og sove mange gange i løbet af dagen.

Efter de 4-5 døgn med feber havde han tabt sig.

Ja, du læste rigtig. Konnie The Sports Ponni havde tabt sig meget.

Hans ribben var tydelige og dælme om hoften også kunne ses. I skrivende stund er det 3 uger siden han var syg og han er stadig ikke tilbage til hans kampvægt.

Jeg giver ham ekstra omega, foder og struktur. Resten skal nok komme igen med lidt mere tid.

Da Konnie havde været rask, men ikke helt frisk, i 2,5 uge forsøgte jeg mig med en lille skridttur igen. Og her var der gevinst, for han var helt tilbage til sit gamle jeg.

Tja, faktisk lidt for meget hans gamle jeg, for han var helt tosset for at spise alt muligt fra grøftekanten….og nej….det var ikke min plan.

Samtidig blev jeg glad.

Det her vidste mig at Konnie whas back in business! Skridtlængden var lang, der var godt tempo og han var villig til lidt mere tempo i skridt når jeg bad om det. Alt i alt fantastisk!

En dags tid efter tog jeg ham med i skoven.

Jeg var noget i tvivl om, hvordan han ville reagere ved trailer læsning. Jeg mener, sidst han kom i en trailer hjemme, gik der 4 døgn før han var hjemme igen.

Men her overraskede han mig positivt. Han gik lige så fint i trailer.

Han havde været meget opsøgende og en nussegøj et par dage på dette tidspunkt. Han stod ved min side hele tiden når jeg mugede på folden eller generelt var i nærheden af folden.

Jeg tror det var hans måde at sige; ”Nu er jeg frisk og klar til at komme på eventyr igen”.

I skoven var han frisk. Heldigvis ikke nu-falder-jeg-af-frisk, men frisk og glad og godt tilpas.

Han bød ind med mere tempo og vi fik både travet og galoperet.

Det havde jeg virkelig brug for. 

3 uger uden ridetur i skoven med min Konnie, det er bare ikke godt for min mentale sundhed.

Eller andre omkring mig og deres sundhed, da jeg bliver en smule småsur. Her skal du nok læse ”en smule” med lidt lempe.

Jeg tror Konnie gerne ville tage en endnu længere tur i skoven, men vi tog en kort tur på bare 40 minutter.

Hans kondi er helt smadret og det vil tage tid at bygge op igen.

Min mavefornemmelse for den korte tur, trods han gerne ville mere, viste sig at være rigtig. Dagen efter var han supertræt igen og sov lidt ekstra.

Men vi tager snart i skoven igen og jeg glæder mig som et lille barn. Et lille barn på 42 år. 

Men hvor blev han så smittet med virus henne?

Tja, dit gæt er lige så godt som mit.

Vi har ikke været nogen steder for nylig udover skoven.

Han kan jo snildt være blevet smittet med noget jeg eller andre har haft med/på os fra andre heste.

Måske fra min venindes hest da vi var på tur sammen?

Eller fra min anden venindes heste som jeg fodrede et par dage inden han blev syg?

Men ingen af de heste har haft symptomer eller feber. Ifølge dyrlægen vil en sådan virus smitte igennem kontakt med hestepærer. Så jeg eller andre skulle have rørt ved hestepærer og derefter rørt ved Konnie som har indtaget virus igennem munden.

Det virker usandsynligt.

Jeg tror han blev smittet i skoven.

Få dage før han blev syg var vi i skoven. En lang tur i silende regn.

Ofte lader jeg ham snuse til andres hestepærer. Jeg opfatter det som en måde, hvor heste bruger deres veludviklede lugtesans naturligt, ligesom en hund gør. Det er en måde de læser dagens avis på. Så han får ofte lov til at snuse.

Men det er slut nu.

Fuldstændig slut.

Jeg er ret sikker på det er der han blev smittet. Heldigvis blev hverken Bob eller Dronningen smittet. Dronningen havde dog haft en lille bitte tiny smule løse pærer i samme periode, men intet andet.

 
Min dygtige dyrlæge:
Til mine heste bruger jeg Dyrlægecentret Brædstrup. 

De er virkelig dygtige, fortæller altid hvad de gør ved mine heste og hvorfor. Og da jeg brød i gråd, var der trøstende ord og en omsorgsfuld hånd på min skulder. 

Ansager Hestehospital:

Ansager Hestehospital var virkelig dygtige og professionelle.

Der er en sær form for ro på Ansager.

Selvfølgelig er de heste der er indlagt syge, så de er naturligvis ikke så aktive. Men der er en ro som er svær at forklare.

Ikke en passiv ro, men en ro der ligesom fortæller at alt nok skal blive godt igen.

Jeg vil ellers synes at et sted, hvor der desværre sker en del aflivninger på grund af sygdom, hvor der er heste i smerte, syge heste, heste der ikke forstår hvor de er og hvorfor, fremmede der passer dem og stikker, tester og giver medicin, vil have en mere negativ energi.

Det var bare ikke det jeg oplevede.

Hvis jeg skulle opfordre dyrlæger og sygeplejersker på Ansager noget, så skulle det være at kalde ens hest for han eller hun.

De omtalte konsekvens Konnie for ”den”.

Jeg har det stramt med når ens hest, hund, kat, kælegris kaldes den. Det er så ligegyldigt og upersonligt.

Og så lige det med at undgå så voldsom fiksering.

 

Hvad kostede det?

Jeg blev utrolig overrasket over prisen!

Det endda på en positiv måde. Jeg havde forventet en regning på 20.000-25.000 kr., men den var kun på knap 11.000 kr. for 4 døgn med overvågning, test, blodprøver, tjek af dyrlæge 2 gange dagligt, boksleje, hø, foder og medicin.

Heldigvis havde jeg i marts måned lavet Veteran forsikring på alle 3 heste.

De er alle 3 op i årene og kan oftest ikke forsikres. Men Agria forsikring har en Veteran forsikring. Der er selvfølgelig begrænsninger på en Veteran forsikring, men fx er kolik symptomer dækket. Forsikringen koster 498 kr. i måneden, men det er for alle 3 heste!

Agria dækkede 4.500 kr. af regningen, hvilket er en god hjælp. Læs mere om Veteran forsikringen her.  

Udrensende urter til heste:

Konnie fik jo en hulens masse forskellig medicin.

Både febernedsættende, tarmregulerende og smertestillende.

Derfor har han fået en udrensende kur fra Enggaard Horsecare. Det er den her. 

Jeg ville gerne have alle medicinrester ud af hans system, så han kunne begynde at ”bygge op” igen.

 
Derfor:
Det var noget af en forskrækkelse for mig, da Konnie var så syg.

Jeg ved ikke om jeg troede han gik over regnbuen, men lige så meget, hvorfor han var syg, ville det give følger der var uoverskuelige og selvfølgelig alt det skidt jeg googlede mig frem til.

Nu kan vi se fremad og nyde ture i skoven igen. Og det bliver UDEN at snuse til hestepærer igen!

Vi læses ved ;)