GIV HESTEN FRUGT OG GRØNT

Der findes et utal af frugt og grønt, som du roligt kan give dine heste. 

Hestene kan få mange gode mineraler, protein, vitaminer og meget mere, når de har adgang til frugt og grønt.

Som med alt andet, så bør frugt og grønt gives med måde. Din hest kan være allergisk overfor en bestemt type frugt eller grønt. Lige herunder finder du et link, hvor du kan læse mere om forskning om, hvad heste kan tåle, hvad der kan være problematisk og hvad der er decideret giftigt. 

Frugt og grønt er en del af nibbles som du kan bruge i Aktiv Berigelse. 

Brug fx persillerod i et mini hønet og lad din hest arbejde for føden. Når vores heste har mulighed for fødesøgning, får de opfyldt et grundlæggende instinkt. Det skaber en hest i balance. Læs mere på Hesteværk blog lige her under.

HESTE-VENLIG FRUGT

MELON

Vandmelon indeholder gode næringsstoffer som vitaminer (A og C-vitamin), fosfor og Lycopen, som er en antioxidant.

Vandmelon understøtter immunforsvaret, og mindsker muskel ømhed. Heste kan spise alle dele af vandmelonen.

JORDBÆR

Jordbær indeholder C-vitamin, kalium, jern og mangan. Jordbær hjælper, blodsukker regulering på grund af jordbær har en lav glykæmisk belastning, øges blodsukkeret ikke lige så meget som man skulle tro.

BANAN

Bananer indeholder en god portion magnesium, vitamin B6 og C, protein og fiber.

Bananer hjælper udfordret fordøjelse, lindre ømme muskler og giver mere energi. De kan spise frugten og skrællen.

HESTE-VENLIG GRØNT

KNOLDSELLERI

Knoldselleri indeholder flere B-vitaminer, C-vitamin som booster immunforsvaret, samt knoldselleri har et højt fiber indhold.

PERSILLEROD

Persillerod minder om pastinak, men er mere mild i smagen, også for hestene.

Persillerod har en god mængde magnesium, C-vitamin og folat. De fleste heste er ret vilde med persillerod.

GRÆSKAR

Ligesom gulerødder, indeholder græskar en stor mængde beta-caroten (A-vitamin), jern, magnesium, zink, E-vitamin, fiber og protein. Dette styrker cirkulation i kroppen, forbedrer pelsen og kan give lindring når der er udfordring med bevægeapparatet.