Pony, pony og pony.

Udgivet 13. maj 2024 - opdateret 20. august 2024

Ved du hvor mange heste der er i Danmark?
Det ved jeg heller ikke, men her er 3 af dem.

De 3 her, de er grunden til jeg startede med Naturlig og Aktiv Berigelse. Jeg ønsker de får opfyldt deres instinkter, at de bliver udfordret på en naturlig måde og at deres sjæl er hel. 

Her kommer hver deres historie, egenskaber og særheder som gør dem til dem de er.

Bob.

Bob er, når han er i sommertøjet, en fiks lille shetlænder. Han er lige så fræk som navnet lyder, og han lader til at eje det hele. Det er også Bob der så snart han ser sit snit til det render forbi mig for at komme hen til spanden med hønsefoder.

Bob er fra 2008 og han har været ved os siden han var en ung hingst på ca. 2 år.

Faktisk blev han købt som værende 3 år og han var tilredet, men da han efter 1 år hos os tabte sine 3 års tænder vurderede dyrlægen at han var yngre end som så.

Bob er også blevet tilkørt, og kørslen med ham var virkelig sjov. 

Sådan at futte afsted i vognen bag ham, det kunne noget. Desværre oplevede vi en dag en stor traktor komme susende imod os i et T-kryds med for høj fart. Bob måtte springe for livet og vi endte i grøften. Efterfølgende startede vi stille op igen, men Bob var blevet så forskrækket at han ikke kunne rumme seletøj og vogn mere, trods professionel træner og hjælp.

Så en alt for tidlig pension for lille Bob.

Inspiration.

Det var blandt andet Bob som inspirerede mig til at lave mere berigelse på folden. Jeg oplevede at han manglede noget i sit liv som gjorde ham endnu mere ”Bob-set” end normalt efter at kørsels-karrieren måtte lægges på hylden.

Forfangen?

Bob er i risikogruppen, som de fleste ponyer, for forfangenhed. Han har aldrig været forfangen, 7-9-13, men jeg er meget obs (eller Bobs…) på det. 

Måden jeg forebygger forfangenhed ved mine heste er via deres fodring. Det betyder foder med ekstrem lille mængde stivelse og sukker, plus bukkehornsfrø. Bukkehornsfrø trækker simpelthen sukker ud af kroppen, i stedet for at sukkeret oplagres i musklerne.

Bob holdes relativ slank hele året, dog er det som om at maven siger PUF når vi kommer til august måned, trods den meget lille græsmængde hestene har. Der sker en gæring i hans tarmsystem, når græsset blomstrer.

Hest med tynd mave.

Hver evige eneste vinter startede Bob med voldsom diarre i ca. november måned og frem til marts. 

Dyrlægen tog blodprøver, hestepærer prøver og tjekkede Bob, bogstaveligt talt, i hoved og bagdel. Bob fik antibiotika og andet medicin, men intet hjalp. 

Jeg har ikke tal på de mange tilskuds produkter til heste jeg har forsøgt. Sommetider hjalp tilskudsprodukterne i 1-2 uger, men så gik det galt igen. 

Jeg prøvede kun hø, varmebehandlet hø og det stod stadig ud af bagdelen på stakkels Bob. Min dyrlæge var på bar bund. Hans hale var smurt ind i hestepærer. Hvis ikke jeg vaskede halen et par gange i ugen, blev halen helt stivnet og ubevægeligt. 

Det var så synd for lille Bob. Der var ingen tvivl om at han var temmelig påvirket af diarren.

En vinter var han så afkræftet af diarre, at jeg overvejede at give ham fred. 

Gudsketakoglov for at han ikke fik det og at jeg ved et tilfælde fandt synderen til Bobs dårlige mave, trods det tog mig en del år før jeg så sammenhængen.

Bob kan ganske enkelt ikke tåle gulerødder!!!!!

Ja, det er en sørgelig skæbne for en pony. Han kan i hvert fald ikke tåle mere end 2-3 gulerødder, før han får eksploderende diarre.

Det var lidt ved et tilfælde jeg opdagede sammenhængen mellem gulerødder og Bobs diarre. Et år i slutningen af efteråret, slog det mig pludseligt. 

Bob endnu ikke havde vist nogen tegn på diarre. 

Jeg var virkelig forundret over det og jeg gik et par dage og tænkte på, hvad der var anderledes?

Der gik en prås op for mig. Lige præcis det efterår var ret lunt. På grund af varmen havde jeg ikke købt gulerødder som jeg plejede, for gulerødderne går for hurtigt til, hvis der er for megen varme.

 Det var simpelthen gulerødder Bob ikke kunne tåle! 

Så det er slut for Bobsen med gulerødder. Ikke at han lider nogen nød, han kan heldigvis stadig tåle æbler og meget andet grønt.

En del af familien.

Bob er blevet en del af hele vores familie. Alle niecer og nevøer har redet på Bob. 

Hele familien kender Bob og han er nærmest symbolet for Farmen her. Han er da også smuk med sin næsten palomino farvet pels med den hvide man og hale. 

I hvert fald de 14 dage om sommeren, hvor han hverken har vinterpels eller er ved at sætte ny vinterpels. Det er vist sådan det er med de fleste shetlændere.

Heste bid.

Noget jeg aldrig har fået styr på med Bob er en gammel hingste adfærd med at bide. Da han kom hjem til os var han hingst. Uanset hvordan jeg har forsøgt at træne det væk, så er det ikke lykkedes. 

Hvis der er små børn omkring ham, så har han ganske enkelt en mundkurv på. 

Det samme når han har smed, ellers sidder der et flot tandsæt på smedens bagdel. Det er absolut ikke noget jeg er stolt over han gør. 

Det er tydeligt at han gør det mere, når jeg ikke er tilstede med hele hjertet og når han har brug for connection. 

Det der har gjort mest for Bob og hans bideadfærd, er Naturlig og Aktiv Berigelse. Her får han dækket instinkter som fødesøgning. Han får brugt hans hoved når han skal finde en måde, hvor der kommer godbidder ud af en bold. 

Det har helt klart gjort en kæmpe positiv forskel for Bob generelt.

Dronning Ingrid.

Hhmmm, ja, hvor skal jeg starte med Dronningen. 

I 2016 skulle jeg bare lige hjælpe en stakkels pony på benene, efter års misrøgt. Planen var at vi skulle finde et hjem til hende så snart hun var klar.  

Og det fandt hun hos os. 

Da Dronningen kom til os var hun meget sky, hun var bange for mennesker og manglede heste-venner i alvorlig grad. 

Dronningen havde stået alene i en have i over 2 år, hvor ejeren var gået konkurs. Ejeren var flyttet 2 år forinden og lod Dronningen i stikken, helt alene. 

Kurator af konkursboet var ligeglad, da Dronningen jo ikke havde nogen værdi. 

Politiet blev på et tidspunkt tilkaldt, men de kastede et enkelt blik på Dronningen, så hendes fedtdepoter som får hende til at se fed ud, og konstaterede at hun havde det fint. 

Flot....Dyreværnsloven i Danmark har så mange alvorlige mangler, men det er til et blog indlæg bare i sig selv. Det tager vi en anden dag.  

Naboen til den konkursramte gjorde sit bedste for at hjælpe Dronningen, i form af franskbrød fra bageren og vand. Det hele var jo i den bedste mening og fra et varmt hjerte.  

PPID.

Dronningen fik desværre nogle genstridige fedt depoter af franskbrødet, som har givet hende den særpræget pæreform, som hun stolt fører frem. 

Selvom hun kan se tyk ud med fedtdepoterne på flankerne, kan ribben tydeligt mærkes. 

Faktisk er hun en anelse svær at holde den gode huld på uden fedtdepoterne bliver værre. Det er en balance gang med hende hele tiden. 

Hver dag mærker jeg hende efter på ribbene. Hun kan ret hurtigt tabe sig. Hvis det sker, skruer jeg op for mængden af omega i foderet. Omega hjælper hende med leddene, det hjælper hendes pels og huld.

Når heste bliver misrøgtet.

Da vi fik Dronningen hjem,  havde hun så meget øjenbetændelse og snask i øjnene, at den lange flotte pandelok måtte klippes i en page. 

Kønt var det ikke.  

Hovene var ubeskrivelig lange og fra urinrøret var der kalk-udlejringer. Disse kalk-udlejringer kom, ifølge min dyrlæge, af for lidt væske over en lang periode. 

Hun vidste heller ikke hvordan hø skulle spises, og ville derfor ikke tage det uanset, hvilken type af hø jeg forsøgte mig med. 

Det var først da jeg gav hende gnaver-hø med mynte i hun ville spise det. Hun spiser heldigvis hø som en prof nu.  

Dronningen skønnes at være fra ca. 1990 og er derfor en gammel dame.  

Den første måned hun boede her, efter dyrlægen og smeden havde gjort deres for hendes helbred, løb hun når jeg kom ud på folden. 

Hun var ikke særlig glad for mennesker. Det er hun stadig ikke, men hun lader sig fint strigle, rense hove og endda at blive klippet. 

Pga. PPID fælder hun ikke og klipning er derfor nødvendigt. Nu er jeg ikke den store dygtige bruger af heste-klippere. Der kan siges mange ting om de klipninger jeg laver på hende, og intet af det er specielt kønne beskrivelser. 

Det vigtigste er dog at hun er tilpas.  

Dronningen fik sit navn Dronning Ingrid, for nu skulle hun have et liv som er en Dronning værdig. 

Når Dronningen ser mig, hver evige eneste gang, kommer den sødeste brummen fra hende. 

Hun er en blid sjæl og fortjener alt kærlighed i hendes retning. 

Dronningen er selvfølgelig også i risiko for forfangenhed, hvilket hun heldigvis ikke har været her hos os.

Kasino Royal.

Kasino er helt enkelt min soul mate! 

Ja, og min mand ved godt at jeg kalder Kasino for det. Da jeg så salgsopstillingen på Kasino blev jeg ganske enkelt rørt helt ind i hjertet.  

Jeg har aldrig oplevet noget lignende, det var som om jeg kendte ham.  Jeg vidste i hele min sjæl, at ham her, han er min soul mate. 

Første gang jeg så ham IRL trillede tårerne af min kind, så rørt blev jeg. 

Jeg har mødt og haft fantastiske heste igennem mine snart 35 år i hesteverden. Men aldrig nogen der har rørt mig så dybt i hjertet. Heldigvis fik jeg lov til at købe ham og jeg har ikke fortrudt det et sekund siden. 

Kasino er verdens bedste guttermand, ganske enkelt.  

Årsagen til at jeg overhovedet havde muligheden for at få Kasino hjem som min, var at han var blevet træt af dressuren. Kasino har alle dage været en dressur-musse med et ret godt talent. Men han var begyndt at sige fra på banen. 

Hans tidligere ejer er virkelig en kvinde med hjertet på det rette sted. Hun gjorde alt for at få Kasino motiveret til dressuren, både med springning og skovture ugentligt. 

Intet hjalp, han fortsatte med konfliktadfærd på dressurbanen. 

Han blev gennem tjekket i hoved og mås, men der var ikke noget at finde. 

Kasino sagde ganske enkelt Nej Tak til dressuren. 

Måden han viser konfliktadfærden er en sød måde, hvis en konfliktadfærd kan kaldes sød. Han stopper op og løfter begge forben, men kun ganske lidt. Ikke nogen vilde stejl, ikke noget med at smide rytter af, nej.  

Jeg kan stadig opleve konfliktadfærden hos ham. Men det sker kun, hvis vi rider i ridehal eller bane og han tænker “Oh-no, ikke dressur igen”. 

Det sker til gengæld aldrig på tur. 

Det sker aldrig, hvis der er spring i hallen eller på banen. 

Det sker ikke i longen eller liberty, kun når han forventer dressur. 

Heldigvis er jeg heller ikke fan af dressuren eller ridehal mere. Jeg vil bare gerne ud i naturen....medmindre det regner og blæser helt vildt, så er naturen ikke så fabulous.  

Han bliver ikke speciel påvirket af, når jeg bliver nervøs i ridningen, han er fuldstændig kold overfor alt trafik og jeg har endnu ikke mødt den hest, som ikke gerne ville snakke med ham og omvendt. 

Selv med sirlige hopper, som normalt reagerer med høje forbens løft og hvin, er disse helt i ro sammen med min Kasino. Han har bare en ro over sig, som jeg aldrig har oplevet hverken før eller siden ved andre heste.

Kasino har også en anden side….en side der har givet ham kælenavnet Konnie The Ponni eller blot Konnie!

Trods sine 163 i stang, har han pony-genet helt inde i knoglemarven.  

DSP (Det´ slet ikke Pinto) 

I de første par år med Kasino troede jeg han var pinto. 

Jeg havde bare hurtigt set på han pas, hvor jeg så hans far som er pinto. 

Inde i mit hoved betød det at Kasino også var pinto....(her kan du indsætte en emoji der slår en hånd for panden, hvis du har lyst til det). 

Jeg læste op på pinto racen, hvor der stod at en pinto godt kunne være fejlfarvet og derfor helt sort, ligesom min Kasino. 

Ja jeg meldte mig endda ind i en pinto gruppe på Facebook. 

En dag var jeg på tur med min veninde og vores heste. Vi talte om en pinto hingst, som vi troede var hingsten til begge vores heste. 

Da vi kom tilbage fra rideturen fandt jeg passet frem på Kasino og min pragtfulde veninde kiggede det igennem. 

Hun blev ret stille og kiggede langsomt op fra passet imens hun nærmest hviskede....

”Han er ikke pinto....han er dansk sports pony....” 

Vi tjekkede begge stamtavlen igennem igen og saftsusme! 

Kasino er simpelthen DSP LU på 163 i stang! 

Jeg var fuldstændig flad af grin over min egen overbevisning om at Kasino var pinto. Og at det var svaret jeg gav til alle, når de spurgte om han var en oldenborg, hvilket han ligner.  

Jeg tænker at hans pony-tilgang er lidt undskyldt, og selvom jeg kan blive lettere frustreret over hans mad iver ender jeg oftest med at grine af hans narrestreger.  

Lidt for smart i en fart. 

Netop Kasinos mad iver viste sig på en uheldig måde. 

Bag vores stald, hvor stald og lade møder hinanden, er der forskellige brønde, cirkulationspumpe og septiktank. 

Hestene har selvfølgelig ikke adgang til det område. Den mail havde Kasino så åbenbart ikke modtaget, for det var lykkedes ham at komme ind på det indhegnet område. Det endda uden at ødelægge hegnet! 

Han var simpelthen kravlet igennem leddet ind til området. 

Jeg forstår stadig ikke, hvordan han gjorde det. Alt hegnet på Farmen er med 2 tråde. Den nederste tråd er i 60 cm højde og den øverste tråd er 120 cm. Hvordan han fik hans krop igennem uden at ødelægge noget....det må være pony-magi.  

Til gengæld var det lykkes Kasino at træde på et brønddæksel, som gik i stykker under hans vægt. I den omgang fik han venstre bagben ned i brønden og fik slået en cirkulationspumpe i stykker. Pumpen sad 1,5 meter nede i brønden!! 

Kasino havde flere rifter og små sår, og hele hans krop var blevet skæv i det stunt. Sårene blev behandlet med antibakteriel og han fik et par behandlinger af osteopater. 

Nu er der lavet træhegn hele vejen rundt om det område og derfor holdes hestene helt sikkert ude. Det kunne være gået grueligt galt, puha, bare tanken får det til at løbe mig koldt ned af ryggen.

Kom med i skoven - Hest og rytter

Vores yndlings beskæftigelse er skoven, bare os to. 

Konnie får ofte lov til at vise, hvad vej vi skal, hvilket giver spændende ture hver gang. 

Samtidig motiveres han af at byde ind. 

De eneste gange, hvor det bliver lige spændende nok er, hvis der er køer eller han bliver overhalet i galop. Han kan ikke have køer og er ekstrem ræd for dem.

Bliver han overhalet i galoppen, så kan jeg godt gøre klar til bukkespring, og det er ikke de små af slagsen. 

I den skov vi oftest rider i er der et stykke af skoven, hvor han beslutter, hvor vi skal hen. Stille og roligt følger jeg bare med på ryggen af ham og det ender altid med at vi sammen står midt imellem mos, træer og skov og bare står.  

Sammen lytter vi til skovens liv og bare er.  

Det er pragtfuldt og livgivende.    

Kasino aka Konnie The Ponni er ganske enkelt min soulmate! 

Lige så smuk han er udenpå med hans sorte skinnende pels og hvide blis, lige så smuk er han inden i. 

Og lige så yndefuldt han kan være når der er damer til stede, lige så goofy kan han se ud.  

Verdens bedste prut-hest!

Derfor. 

Jeg er så taknemmelig for at have disse 3 skønne ponyer i mit liv. Jeg glædes over dem hver dag. De er årsagen til jeg begyndte udviklingen af Naturlig og Aktiv Berigelse. 

Vi læses ved ;)