Vedligeholdelse af hestefolden

Udgivet 31. juli 2024 - opdateret 20. august 2014

Ingen Farm uden en Ferguson!

Effektiv Vedligeholdelse af Hestefolden

En velholdt fold er afgørende for at sikre din hests sikkerhed, sundhed og trivsel. 

I dette blog indlæg vil du få en grundlæggende guide, hvor der gennemgås de vigtigste aspekter af foldvedligeholdelse, herunder daglige, ugentlige og sæsonbestemte opgaver, samt tips til at holde din fold i topform året rundt. 

Du får også viden om, hvordan jeg vedligeholder min fold. Som altid så lavpraktisk som muligt 

Ugentlig Vedligeholdelse

• Jævn Jorden: Brug en harve, muldvarpejævner eller lignende redskab til at jævne jordoverfladen og forhindre dannelse af mudderpytter og ujævnheder.

Vedligeholdelse af Legetøj og Berigelse

• Inspektion af Legetøj: Gennemgå og rengør foldens legetøj og berigelsesgenstande. Fjern eller reparer ødelagte eller slidte elementer.

Sæsonbestemt Vedligeholdelse

Forår

• Jordforbedring: Tilføj kompost eller gødning til græsområder for at forbedre jordens nærings indhold og fremme vækst. For at undgå for mange smørblomster kan du give folden kalk. Spørg ved foderstoffen, hvor meget du skal bruge pr. hektarer.

• Tjek for giftige planter: I foråret vil du se små spirer fra ahorn. De er nogle satans nogen som er meget giftige for heste. Der er kun en ting at gøre; bukke dig ned og pille hver enkelte op med fingrene. Engbrandbægeren kommer også frem nu og bør fjernes hurtigst muligt. Se længere nede i bloggen her, hvor jeg forklarer og viser, hvordan jeg fjerner engbrandbægrene.

• Reparation af Skader: Reparer skader, der er opstået i løbet af vinteren, såsom erosion eller beskadigede hegn.

Efterår

• Forberedelse til Vinteren: Kontroller og reparer hegn og låger for at forberede dem på vinterens belastninger. Læg et ekstra lag grus eller sand på mudderudsatte områder.Invister i god muddersikring, fx spalter. Du kan finde spalter til en god pris lige her

• Løvfald: Ryd folden for løvfald, som kan skabe glatte overflader og rådne, hvilket kan skade græsset. For at bedre biodiversiteten er det dog en god ide at lade nogle bunker være. Det giver insekter gode muligheder for vinterhi, samt mad til vildtfugle.

Vinter

• Snerydning og Is fjernelse: Fjern sne og is fra indgangsområder og omkring foder- og vandstationer for at forhindre, at hestene glider og falder.

• Beskyttelse mod Kulde: Sørg for, at læskure og/eller løsdrift er i god stand og giver tilstrækkelig beskyttelse mod vind og vejr.

Sådan her vedligeholder jeg folden:

Når man som vi bor på Farmen er der altid en masse der skal vedligeholdes. Det gælder både bygninger og i den grad også jorden omkring os. Hverken min mand eller jeg er fra en ”farmer-familie”, så vi har lært det hele hen ad vejen og med gode råd fra naboer omkring os.

Et af de første råd vi fik var at der skulle gødes, kalkes og sås om hver år for at få mest udbytte af jorden. Det gjorde vi i de første par år, men udover det kostede meget og tog meget tid, så blev hestene flomme fede.

Fra et farmer synspunkt er det jo korrekt at få mest muligt udbytte af jorden. Fra et heste synspunkt er det mere korrekt med en ugødet jord og gammelt græs, blandt andet fordi det giver mulighed for andre planter at være til. Jorden er heller ikke helt ugødet, da hestenes pærer gøder jorden. Mere om det længere nede i dette indlæg.

Gode gamle Massey Ferguson

En Massey Ferguson er ganske enkelt uundværlig, når man er hobby-heste farmer. Jorden på Farmen er ikke stor, der er lidt over 1 hektar.

Jeg vil dog nødigt undvære vores Ferguson, når der skal hentes hø direkte fra en slået mark, skovles mødding eller flyttes en masse marksten. 

Min Fatter er heldigvis ret ferm på fingrene og har istandsat vores traktor fra bunden af. Det var virkeligt et imponerende stykke arbejde. 

Hvis traktoren driller, så er det bare at ringe til Fatter. Det er vi taknemmelig for at kunne.

En Ferguson hopper bare i gang hver eneste gang den bliver startet og den har en passende mængde hestekræfter til opgaver på Farmen. Samtidig er den ikke så tung at jorden bliver pløjet op af hjulspor, så alt i alt en fantastisk maskine.

Til vores Ferguson har vi 3 gode redskaber. Vi har en bagskovl der kan skovle mødding og sten, en tromle til ujævne stier og en muldvarpejævner.

Muldvarpejævner.

Muldvarpejævneren er oprindeligt til at jævne muldvarpeskud på en mark, så jorden/skuddene ikke kommer i høsten.

Jævneren er effektiv til at samle og udjævne heste pærer. Hestene smider gerne deres pærer mere samlet på folden. Det er med undtagelse af Dronningen, hun lægger pærer på samme måde som geder gør; overalt.

Når muldvarpejævneren er spændt bag på vores Ferguson, kører jeg ganske enkelt over hestepærerne og jævneren tager pærerne med sig og jævner pærerne ud til et lag, som nemt skyldes ned i jorden ved regn.

Når jeg jævner folden, kører jeg de samme steder, nærmest mit eget lille stisystem.

Det betyder det er de samme steder, hvor der er gødet med hestepærer, og de steder græsser hestene ikke, trods de har muligheden, det gør de kun efter et godt regnskyl. 

I foråret og efteråret, hvor der er flest orme i hestepærerne, fjerner jeg dog hestepærer på folden dagligt. Det reducerer ormetrykket med 50% viser undersøgelser.

Jævneren fungerer også til min Roundpen for at jævne sandet ud. 

Folden bliver jævnet en gang i ugen i forår, sommer og efterårs perioderne. I en våd periode om vinteren kan det blive svært at jævne på grund af den bløde jord. 

I våde perioder jævner jeg når det er muligt, for eksempel lige efter en gang frost, hvor jorden ikke er helt tøet op, men heller ikke hel frossen.

Skrab mudder.

Jævneren er god til at skrabe mudder af de stier, hvor der er muddersikring.

Selvom du har muddersikret, så bliver der med tid slæbt mudder fra hestens hove hen på de muddersikre steder. For at undgå spildt arbejde, bør de muddersikrede steder vedligeholdes, og det kan du gøre med en muldvarpejævner. Jeg trækker mudder væk ved at køre jævneren gentagne gange over det samme område. Det mudder der trækkes væk, samler jeg i en bunke på folden. Med tid bliver det samlede mudder til flere bakker på folden.

Eller jeg planer det ud på folden. Det hele kommer an på vind og vejr. 

Hvis det har været en meget regnfuld periode og jorden er mættet med vand, vil jeg ende med at lave dybe spor på folden, hvis jeg planer mudder ud på folden.

Fjern hestepærer:

Ved at fjerne hestepærer, nedsættes ormetrykket med 50%. Det er specielt forår og efterår der er højt ormetryk. I de perioder fjerner jeg pærer dagligt på hele folden. Det kan virke en smule uoverskueligt for der bliver dælme skidt meget i løbet af et døgn. Det tager dog kun 20 minutter og vovse går glad med og holder mig med selvskab.

Der er en form for meditation når jeg fjerner dagens møg. Det er både dagens fysiske møg/hestepærer og det "mentale møg" der kan være i løbet af en dag. 

Når vinteren melder sin ankomst med regn og rusk, lader jeg de fleste hestepærer være. Jeg fjerner dog altid hestepærer ved indgangen til løsdriften, i selve løsdriften og ved halvtaget, hvor hestene har deres hø og wrap.

Resten af pærerne bliver planet ud med muldvarpejævneren på folden om vinteren. Det giver en smule gødning til græsset, uden det bliver "super" græs med en masse sukker indhold.

Stresset græs (græs der er kort og ikke får gødning eller mangler vand) indeholder dog også en masse sukker, tja faktisk en del.

En hest æder mellem 3-5 kg græs på 1 time, hvis de har adgang til højt græs.

Heste spiser ca. 70% af tiden når de har græs til rådighed.
På et døgn giver det 67,2 kg græs!

Det er denondemelynende meget græs. Så tro pokker der er mange tykke heste. 

Min pointe er at mine heste, som kun har kort og næsten ugødet græs, ikke kan få ædt 67,2 kg pr. døgn. Ganske enkelt fordi det er der ikke på den stimulerende fold!

Til gengæld er der rig mulighed for at browse, spise urter og planter, som trods alt ikke indeholder lige så meget sukker som græs.

Mine heste har også altid hø til rådighed hele året. Normalt er det ad libitum, men når det er sommer og græs, er det noget mindre hø de får pr. dag. Ellers vil de ende som store balloner med ben stikkende ud. 

Giftige planter.

Som en del af vedligeholdelsen gælder det også kampen mod giftige planter der vokser op på folden. Engbrandbægeren er, ligesom jeg har det med klæg, på ingen måde velkommen her. Med haveredskaber flår jeg de s.... duuumme engbrandbæger op. Den nemmeste måde er at bruge en mælkebøtte fjerner. Det ligner en meget smal skovl, som du stikker i jorden ved en engbrandbæger og popper op. Den er effektiv og helt lavpraktisk. 

Husk handsker når du håndterer engbrandbægeren pga. den er en giftig plante. Når du har flået en engbrandbæger op, så smid den i skraldespanden til forbrænding. Hvis du smider engbrandbæger på møddingen, vil frøene stadig være brugbare og så sig selv.

I sommer perioden er det et par gange i ugen jeg tjekker og kæmper mod engbrandbæger.



I forhold til smørblomsterne, så er det en lidt tarvelig kamp. For mig altså...

Smørblomsterne spreder sig bare som pesten. Med kalk strøget ud de steder, hvor der er flest smørblomster, vinder jeg en smule.

Men de skiderikker kommer nemt tilbage. 

Jeg må indrømme at jeg også bruger roundup for at bekæmpe smørblomster. Ikke dem alle, men bare så de ikke helt overtager heste folden. Ja, det er ikke godt for naturen, I know og jeg er skamfuld på samme tid.

Ved huset, hvor hestene har adgang, er der et kæmpe egetræ.
Egetræer smider de her små agern om efteråret. Agern er giftige for heste, så agern bliver revet til side.

Selvfølgelig kan jeg ikke sikre at mine heste holder sig helt væk fra de agern, som falder ned i løbet af dagen. Jeg har endda set Bob spise et par stykker.

Man kalder denne adfærd for non-food. Altså at hesten spiser noget de reelt ikke kan tåle, men som de har brug for til noget andet i kroppen. Så længe de kun spiser en my, så er det ok.

Jeg er dog opmærksom på det. 

Så er der skræpperne. De er ikke særlig giftige, hestene vil heller ikke spise dem. Skræpperne kører jeg over med plæneklipperen. Ellers bliver folden på et tidspunkt kun med skræpper.
Ja, og smørblomster. 

I foråret er den gal med ahorn spirer.
Det er bitte små spirer fra ahorntræet, som er ret giftig for hesten.
Her piller jeg simpelthen hver enkelt op med fingrene. Det er utrolig, hvordan ens blik udvikles for at se de små sataner.


Tjek hegn og låger:

Gå foldens hegn og låger efter for skader eller slid. Reparer straks eventuelle løse eller beskadigede dele for at forhindre, at hestene slipper ud eller kommer til skade.

Når jeg opdager knækket klokke, har jeg en lille spand i laden klar. I spanden har jeg en håndfuld klokker, knibtang, hegnstråd i mindre stykker (rester) og en gammel skruetrækker der nem skruer klokkerne i.
Det gør det nemt for mig når der skal laves reparation på hegn. Jeg snupper bare spanden og afsted det går. 

Under hegnet:

Når du har en stimulerende og motiverende fold, vil din hest gøre det der kaldes contra free loading.

Det betyder blandt andet at hesten gør arbejdet for dig, når det handler om græs og andet under hegnet.

Du skal derfor ikke bruge kræfter og tid på at buskrydde under hegnet for at undgå græsset går på hegnet og "tager" strømmen. Dog....de steder under hegnet, hvor der er brændenælder eller andet hestene ikke spiser, der må du alligevel i gang med buskrydderen.

Vi har en motordrevet buskrydder. Den er ret effektiv og tager det hele uden problemer. Samtidig klipper vi buske og grene med buskrydderen, så de heller ikke går på hegnet.

Jeg lader alt heste-spiseligt-og-heste-venligt liggende, så spiser hestene det hurtigt. 



Derfor.

Effektiv vedligeholdelse af hestefolden kræver en regelmæssig indsats og opmærksomhed på detaljerne. Ved at følge disse tips og strategier kan du sikre, at din fold forbliver et sikkert og sundt miljø for dine heste året rundt.

Her fik du inspiration til, hvordan heste folden kan vedligeholdelse, når du har en motiverende og stimulerende fold med Naturlig Berigelse.

Vi læses ved ;)