Inspiration til Aktiv Berigelse - del 1

Udgivet 10. juli 2024 - opdateret 23. september 2024

Hvad er Aktiv Berigelse?

Aktiv Berigelse er blandt andet, når du gemmer nibbles og hænger mini hø net op. 

Det er de forskellige strukturer du kan tilbyde din hest og det er “brainers”, hvor din hest skal tænke og bruge mulen på en måde, som fuldender hestens instinkt. 

Aktiv Berigelse handler om at udfordre hesten med fødesøgning, browsing, contra free loading og passiv-fysio, når naturen ikke kan tilbyde det om vinteren eller på en jordfold.

Hvis hesten, grundet sygdom eller risiko for sygdom, går på en jordfold, er Aktiv Berigelse også et fantastisk tiltag du kan gøre.  

Kopi af HESTEVRK done - 2024-05-05T223515771png

Muligheder for Aktiv Berigelse er mange. 

Du kan gemme nibbles i mellem marksten, mellem liggende grene eller på træstubbe. Du kan bruge en papkasse med lidt lækkert i eller du kan hænge mini hø net op med store høblokke. 

Der findes også en masse frugt og grønt, udover det klassiske som æbler og gulerødder, du kan bruge til Aktiv Berigelse og som har en masse gode egenskaber for hesten. 


Der er 3 ting du altid bør overveje når du laver Aktiv Berigelse:

1. 

Sikkerhed! Når du hænger Aktiv Berigelse op, så brug en sikkerhedsanordning, hvis uheldet er ude.

2. 

Vær sikker på at det grønt eller frugt du giver, rent faktisk er hestevenlig.

3. 

Er det motiverende for hesten?



Tjek disse ideer til Aktiv Berigelse ud:

Papkasse med nibbles

En helt lav praktisk Aktiv Berigelse

En tom papkasse, hvor låget er sat ind over hinanden for at gøre det udfordrende for hesten. I papkassen er der rester fra høblokke og en lille håndfuld hø cobs.  

Nogen papkasser kan være sat sammen med store klips, og den type papkasser bør du undgå. 

Hvis det er en fugtig og våd dag, så er papkassen ikke særlig heldig pga. pappet bliver vådt og hurtigt går i stykker. 

Til gengæld en god berigelse i frostvejr, en tør solskinsdag, i løsdriften eller en boks.


Lille papkasse

Fuldstændig samme princip som ovenover, her med nibbles i form af gulerødder, hø cobs og kunst tørret hø.  


Kopi af HESTEVRK done - 2024-05-05T232931564png

Stolpe med heste-snacks

Du kan bruge kraftige stolper hvor du kan hænge berigelse op. 

De skal stå væk fra hegnet så du undgår uheld. Til selve ophænget bruger jeg klokker som også bruges til hegnet. 

Klokkerne er egnet til vind og vejr og de er nemme at hænge aktiviteterne op i. Klokkerne er hestevenlige, altså uden nogen skarpe kanter.

Kopi af HESTEVRK done - 2024-05-05T225920974png

Brug træerne

Hvis du har større træer på folden, så brug gerne træerne, hvor du hænger berigelse i.  

Du kan skrue en hegnsklokke i selve træets stamme. Vær opmærksom på at det reelt kan skade træet, det er dog ikke noget jeg har haft problemer med.  

Nogle steder er der gamle træer med kraftige grene. Her har jeg også hængt Aktiv Berigelse på grenene. Det gør berigelsen sværere for hestene, når Aktiv Berigelse hænger frit.

Kopi af HESTEVRK done - 2024-05-05T225936796png

Tørrestativ

Da noget af folden før var en del af en have, stod der et tørrestativ af massivt træ. 

Det fik lov til at stå, da jeg kunne se mulighederne i tørrestativet. 

Tørrestativet er støbt i jorden og er derfor meget stabil.  

På hver side af stativet har jeg skruet en krog i. Krogen sidder så højt at hestene ikke kan nå krogen og komme til skade.  

Her står Bob gerne på siden med snackbolden og Kasino på siden med gitterbolden, alt imens Dronning Ingrid smasker i noget af det der falder ned.

Kopi af HESTEVRK done - 2024-05-05T225948711png

Mini hø net

Der er flere producenter der laver mini hø-net med mindre masker og de er fantastiske til at putte tørret hele urter i, forskellige typer af hø eller wrap eller store hø-blokke af forskellige variation. 

Jeg holder øje med hestenes tænder, da et hø net slider på tænderne. Hestene får tjekket og eventuelt ordnet, tænder en gang årligt, og jeg har bedt dyrlægen om at holde godt øje med tænderne i forhold til det slid et hø net kan give.  

Der er ingen problemer. 

Jeg tænker det er fordi det er så kort tid af gangen de bruger nettene.

Kopi af HESTEVRK done - 2024-05-05T230003340png

Hø net eller ej?

Når vi giver struktur i hø net, er det oftest for vores egen skyld.  

Det giver mindre spild, hestene spiser langsomt og der er mindre for os at rydde op. I mange år brugte jeg også hø net, indtil jeg lærte mere om, hvad det kan gøre af dårlige ting for hestens krop og tænder. 

Nu får mine heste hoved mængden af deres struktur i en mere passende højde, trods de også får ekstra lækre sager i mindre mængder i mini hø net.


Tjek højden

Den britiske hestekiropraktor Lucy Bounden har beskrevet de mange skader, som hun ser i hendes praksis i forhold til heste der spiser af hø net.  

Hun fortæller om et tydeligt mønster med heste der har muskelspændinger i overlinjen efter brugen af hø net.  

Hendes teori bakkes op af et italiensk forskerhold, som i 2021 undersøgte hestes overlinje og kæbens vinkel når heste spiser deres struktur fra et hø net versus struktur fra jorden.  

Så længe du bruger 80:20 reglen i forhold til Aktiv Berigelse og højden på aktiviteterne, går det ikke galt.

Kopi af HESTEVRK done - 2024-05-05T230020514png

Mini hø net til andet end hø

Der er mange andre spændende nibbles som kan bruges i mini hø net.  

På fotoet her er der knoldselleri i. Hestene er ret vilde med knoldselleri og gnasker flittigt på det. 

Du kan læse meget mere om, hvilket grønt og frugt du snildt kan byde din hest her.




Kopi af HESTEVRK done - 2024-05-05T230049384png


Lille stamme med huller

Den her Aktiv Berigelse er faktisk aktivitets legetøj til kanin. 

Den er meget kraftig og uden skarpe kanter eller træsplinter. 

Da stammen oprindeligt er kanin legetøj, ved jeg at træet er sikkert for hestene også. 

Kaniner og heste kan tåle de samme typer af træer.  

Jeg har ført et tyndt reb igennem det øverste hul på stammen og på den måde kan stammes hænges op. I stammen bruger jeg selleri, tørret rugbrød eller urter med større blade.

Kopi af HESTEVRK done - 2024-05-05T230104862png

Stamme på snor

Med en lignende stamme som oven over, har jeg forsøgt mig med at smøre peanutbutter på. Dronning Ingrid var svært tilfreds med peanutbutter, de to andre var ikke speciel imponeret. 

Det er dog noget gris at arbejde med, så jeg opgav til sidst.  

Der er en masse muligheder for brug af stamme med huller. Her ses skiver af butternut squash. Du kan også bruge skiver af knoldselleri eller gulerødder. 

Når du alligevel er nede og handle, så tjek udvalget af grønt. Ofte er der tilbud på den frugt og grønt der er ok til heste. 

Variation og alt med måde er altid vigtigt at huske.

Kopi af HESTEVRK done - 2024-05-05T230122115png


Lille gitterbold

En giftfri gitterbold med store huller. 

Her bruger jeg selleriknold, en smule wrap eller bladselleri.  

Når du søger efter en lille gitterbold, så vær opmærksom på om der er ftalater i, da hestene jo slikker og gnasker meget på gitterbolden.  

I det meste børnelegetøj er der ikke ftalater i mere, og det samme er gældende for de fleste typer af hundelegetøj.  

Du kan bruge alt, hvad du kan få proppet i gitterbolden. Et af gitrene har jeg skåret over, så det er nemmere at få forskellig nibbles i. 

Jeg bruger ofte den lille gitterbold til rødbeder, pastinak og persillerod. Gitterbolden kan hænges højt eller lavt, alt efter, hvad du bruger i bolden. 

Hvis du bruger nibbles som tager længere tid for hesten at spise, anbefaler jeg du hænger bolden lavt. Det er ikke godt for hestens krop, hvis hesten står i for lang tid med hoved og hals oppe. 

Når jeg bruger lucerne høblokke, hænger bolden lavt. Lucerne blokke er presset hårdere sammen, og er derfor mere hårde, end høblokke.  

I bloggen Nibbles kan du læse mere om de forskellige typer af høblokke. 

Du kan bruge æbler, gulerødder, melon, kunst tørret hø eller friske urter i bolden. 


Kopi af HESTEVRK done - 2024-05-05T230205702png

Stor gitterbold

Samme princip som den lille gitterbold, dog i en større udgave- og derfor plads til flere lækre nibbles. 

Jeg bruger lidt wrap eller ekstra lækker gnaverhø i de store gitterbolde, for bedre at kunne sætte bladselleri eller persillerod ”fast” i gitter bolden.  

Når du bruger hø eller wrap, så lad det stikke lidt ud af hullerne i gitterbolden, så hestene har mulighed for at få fat i høet og det andet lækre nibbles du bruger.  

Disse gitterbolde hænger her ved mig mere frit, så der ikke er mulighed for at hestene kan ”støtte” gitterbolden op ad træer eller andet, som gør det lettere for hesten af få nibbles ud af gitterbolden. 

Det gør det mere udfordrende for hestene og de skal virkelig bruge deres krop, mule og hovedet.

Kopi af HESTEVRK done - 2024-05-05T230219823png

Kopi af HESTEVRK done - 2024-05-05T230233374png

Brug tørret urter i gitterbolden:

Du kan bruge tørret urter i gitterbolden, hvis urterne ikke er snittet. Billedet herover har tørret oregano sammen med lidt wrap og gulerødder. Du kan snildt selv tørre urter, tjek det ud her.

Sikkerhed!

Alle steder, hvor jeg har aktiviteter bruger jeg sikkerheds klips i gummi.  

Det er den samme type du kan bruge til dækkenet for at undgå en hest der hænger fast i mavestroppen under dækkenet. 

Gummiet knækker ved belastning, hvilket giver en sikkerhed, hvis uheldet er ude og hestene sidder fast i snoren.  

Jeg bruger også sikkerheds udløsere som man ofte bruger til opbindning af hesten.  

Ligesom typen i gummi, skal der ca. et træk på 50 kg for at udløse. 

Forskellen på de af gummi og typen af plastik er, at plastik typen kan bruges igen ved udløsning. Det kan gummi typen ikke.  

Jeg har i 8 år ikke oplevet (7-9-13) at mine heste har siddet fast. Jeg overvejer risikoen ved det, men det jeg ser mine heste får ud af aktiviteterne og berigelserne, opvejer den lille risiko der er. 

Måske vi sommetider er for bekymret når det gælder vores elskede heste?  

Jeg er bestemt selv et bekymrings-monster med mine heste. Måske de bekymringer sommetider står i vejen for mere naturlighed for hesten?  

Da jeg gik fra bokshest til løsdrift var jeg ekstrem bekymret. 

Frøs de nu? 

Ville de hellere ind i boksen? 

Men når jeg ser på mine heste, både i forhold til løsdrift og i forhold til Aktiv og Naturlig Berigelse, så kan jeg se at de bekymringer kan proppes et sted hen, hvor solen sjældent kommer. 

For mine heste er glade og tilfredse.

Kopi af HESTEVRK done - 2024-05-05T230404496png

Derfor.

Lad dig inspirere til Aktiv Berigelse til din hest. Din hest får mulighed for at bruge sit fødesøgnings instinkt.

Når vi på hestens ude områder giver lejlighed til fødesøgning, vil det ofte give en hest i bedre balance i sindet. 


Vi læses ved ;)