Trecbane til din hest!

Udgivet 12. august 2024 - opdateret 26. august 2024

Trecbanen

At sætte sig på den høje hest.

I dagens blogpost får du inspiration til din helt egen trecbane. Der er næsten ikke grænser for, hvad og hvordan du kan lave din egen trecbane og redskaber. 

Du vil ikke lære om selve måden der trænes på en trecbane, det er der nemlig en masse professionelle der har meget mere forstand på. Så det lader vi dem om. 

OBS! Min skønne hest Kasino kaldes også Konnie The Ponni eller Konnie. Bare så du ikke bliver forvirret over de mange sære navne. Du kan læse mere om hestene på Farmen lige her

 

Hvorfor en trecbane?

En trecbane er en effektiv måde, hvor samarbejdet imellem dig og din hest bliver endnu bedre. Alle øvelserne giver en god krops forståelse for hesten. Det er lidt ligesom om at hestene bliver opmærksom på at de rent faktisk har fire ben.

Øvelserne er gode til alle heste.

Det er en fed måde du kan være sammen med din hest.

På trecbanen øves der balance, muskler og hesten bruger sig selv på en helt anden måde end i ridningen.

Jeg er glad for min lille trecbane, når vintervejret gør trailerkørsel og ridning i naturen risikofyldt. Eller når skoven er fuld af klæg. I de perioder bruger jeg trecbanen meget og det er et sjovt afbræk for hestene.

 

Det er også i jordtræningen, blandt andet på trecbanen, at jeg ser andre muligheder for en ridemæssig udfordring. Som eksempel havde jeg svært ved at få schenkelvigninger til at sidde lige i skabet, indtil jeg en dag fandt løsningen i leg på trecbanen.

 

Jeg har ikke noget at bruge schenkelvigning til, da hverken Konnie eller jeg er til dressur, men samtidig ønsker jeg at Konnie bliver styrket på alle måder i sin krop, inklusive schenkelvigning, som er løsgørende.

 

Trecbanen fylder ikke særlig meget på folden og jeg bruger den som en del af den Aktive Berigelse. Her kan der gemmes nibbles og samtidig trænes ben løft og mavemuskler.

 

Podie:

Podiet er på trecbanen for at øve at kippe bækkenet.

Jeg havde opgivet at lære Konnie, hvad jeg gerne ville have ham til med podiet.

Jeg kunne simpelthen ikke finde ud af at vise ham det.

Til gengæld er Bob verdens mester i podiet, og viser gerne det han kan i tide og utide.

På et tidspunkt øvede jeg spanske skridt med Bob, og Konnie var svært træt af at det ikke var ham der fik godbidderne og opmærksomheden.

Pludselig så jeg at Konnie, helt selv, stod med forbenene på podiet!

Det som jeg havde opgivet at lære ham, det havde han lært ved at se på Bob. 

Det er fascinerende! Nu går Konnie op på podiet hele tiden, han er SÅ stolt hver gang. Og selvfølgelig får han godbidder for hans flotte præstation.

 fotos til blog august Instagram-opslag 25png

Podiet er bygget af 2 kraftige halvpaller der er skruet fast oven på hinanden. 

Paller er gode til mange ting på en farm, fordi de er så kraftige i forvejen. Kanterne på halvpallerne er dækket af brædder for at undgå heste der sidder fast med hov eller sko.

 

Vippe:

Vippen er en udfordrende måde, hvor hesten bruger sine mavemuskler og kipper bækkenet. Samtidig kan vippen bruges til at træde over fra siden af eller som podie, når man bruger midten af vippen.

 fotos til blog august Instagram-opslag 20png

Vippen er bygget af rest materialer fra et andet bygge projekt og den vejer et ton….eller den er i hvert fald tung. Denne vippe vipper ikke så nemt som andre typer, og er derfor en god start.

Jeg har netop bygget en ny vippe. Denne vippe er der mere svung i og Konnie kan virkelig får løsnet lænden op ved at vippe. Som med alt andet bruger jeg det med måde, når han vipper.

Du kan se video HER med en vippende Konnie

 

Vifte:

Viften her er ganske enkel. Det er forskellige tykkelser af træstammer, hvor den ene ende af stammen, lægger sammen med de andre træstammers ender.

Pointen i viften er at løfte benene godt, samtidig med en runding i kroppen i form af viftens form.

Afstanden imellem træstammerne kan du nemt ændre på og dermed gøre udfordringen sværere.

Du kan bruge viften i flere tempi. Afstanden bør dog ændres, ligesom når du bruger bomtræning. Jeg bruger mest viften i skridt, hvor bomafstanden er lidt ala grene-mikado (hvad-pokker-betyder-det kan du finde ud af her) så hestene bliver opmærksom på, hvor de sætter hoven.

 

Afstand i bomtræning

Skridtbomme:

Pony: 70-90 cm

Hest: 90-100 cm

 

Travbomme;

Pony: 90-110 cm

Hest: 110-120 cm

 

Galopbomme:

Pony: 2,5 meter

Hest: 3 – 3,5 meter

Der er forskel på hestes gang og derfor er afstanden vejledende.

Når afstanden passer, vil du se et jævnt flow, når hesten går over bommene. Hvis der er for lang afstand, vil hesten skulle strække sig for meget for at komme over de følgende bomme, hvilket ikke er ønsket.

Hvis afstanden er for kort, bliver det nærmest et gyngehest-hop. Prøv dig frem med bom afstande i forhold til din hest.

fotos til blog august Instagram-opslag 40png

Stige:

Pointen med stigen er kropsbevidsthed for hesten. Her skal hesten træde i hver af stigens rum, med hver af benene. Det er supersvært og udfordrende.

Stigen er bygget op med kraftige firkantede stolper, hvor selve trinene er kraftige lægter. Der er brugt vinkel beslag på alle sider af trinene for at sikre stabiliteten.

Alle øvelserne på trecbanen giver mod og selvtillid for din hest.

Og for dig, når det lykkedes med en udfordrende øvelse.

 fotos til blog august Instagram-opslag 21png

Bakke-bakke:

Igen en meget enkel del af trecbanen. Det er 2 lange kraftige firkantet stolper som ligger på et plant stykke af folden. I en vinkel er er der 2 korte stolper.

Pointen med bakke-bakke er igen kropsbevidsthed for hesten, og at hesten reagerer på de helt små signaler.

Det kan faktisk være ret svært at bakke hesten i en lige linje. For ikke at tale om når der så kommer en vinkel på. 

 fotos til blog august Instagram-opslag 41png

Sidevers med stamme:

Jeg tror nok at sidevers er et selvopfundet ord fra mig. Eller også er jeg ikke helt sikker på den rigtige betydning. 

For mig er det en slags schenkelvigning, men du må ikke hænge mig op på om det er den rigtige betegnelse.

 

Det jeg beder mine heste om at gøre her er ikke en schenkelvigning, det er ”bare” at min hest går sidelæns, med krydsede ben ala en schenkelvigning, blot i en mere skarp grad.

 

Det løsner skuldre og lænd. Som med alle øvelserne på trecbane og i jordtræning, er pointen at det foregår stille og roligt, så hesten virkelig kan mærke sin krop.

 

 fotos til blog august Instagram-opslag 42png

Derfor:

En trecbane giver dig mulighed for at se din hest på en ny måde.

Det giver din hest en mulighed for at se dig på en ny måde.

Det styrker hestens kropsbevidsthed.

Du kan lave en trecbane af nærmest hvad som helt, det er kun fantasien der sætter grænser.

 

Jeg håber du har lyst til at kaste dig ud i en trecbane.

 

Vi læses ved ;)