Hø skaber heste - Struktur og hø til heste

Et gammelt fransk ordsprog siger ”Hø skaber heste”.

Det betyder i alt sin enkelthed, at det du giver, kommer igen. 

I dette blogindlæg får du eksempler på flere slags strukturer og ideer til, hvordan du kan tilbyde din hest mere diversitet i strukturen. Du får også ideer til, hvordan du kan bruge strukturen i Aktiv Berigelse

Mere giver mindre!

Et studie udført i 2002 af Goodwin viste at mere giver mindre.

Jo mere af følgende din hest har mulighed for at spise, jo mindre spiser hesten generelt;

-         Når hesten har adgang til flere typer struktur, spiser de mindre.

-         Når hestens søgeadfærd opfyldes, spiser de mindre.

-         Når hesten har adgang til flere typer af fibre, protein og græsarter, spiser de mindre.

Den struktur mine heste får mest af, det er hø i mini big. Høet er det man kalder rigtig heste hø og professionelt håndteret hele vejen igennem. Selvfølgelig uden giftige planter som engbrandbæger.

Jeg bruger struktur af flere salgs, både for at gøre de forskellige aktiviteter mere interessante, samt for at gøre mit management mere naturligt.

Med mere naturligt mener jeg at heste fra naturens side er bygget til forskellige typer af struktur, og ofte giver vi kun en slags vinteren igennem.

 

Flere typer af hø og struktur:

Hø med kamille

Sommetider lykkedes det mig at finde lidt mere specielt hø.

For eksempel fik jeg en sensommer fat i små hø baller med en del kamilleblomst i. Dette hø er noget mere grov i strukturen.

Det er interessant når jeg ser, hvordan hestene spiser langt mere af høet med den grove struktur, jo koldere det er.

Jo mere varmt det er, jo mere vælger de høet med en fin struktur.

 

 

 

Halm

Hestene får ofte halm, blot en lille smule.

Jeg oplever at de gerne vil spise det, trods der er andet hø til rådighed. Det er specielt i sommerperioderne.

Halmen er blot et tilskud for hestene for at de får træstof.

Træstof er råfibre, som holder gang i tarmsystemet.

Råfibre er ufordøjelige fibre, det betyder, at de ikke nedbrydes i tyndtarmen. I bloggen her kan du læse mere om det vigtige træstof.

Hvis en hest mangler træstof, så går det hårdt udover hegnspælen, træerne på folden og andet træ materiale.

Wrap

Da jeg ikke har flere heste end de 3, er det svært at få brugt en stor wrap balle inden den bliver dårlig. Sommetider køber jeg små wrapballer, blot for at udvide strukturen for hestene.

Der findes producenter som laver flere typer af små wrapballer, det er både havrewrap og esparsette.

Esparsette er ekstrem lav på stivelse.

Ofte hænger stivelse sammen med smagen, det vil sige jo mere stivelse, jo mere sød smag. Det er ligesom med brød. Franskbrød indeholder meget stivelse og har derfor en mere mild og sød smag, i forhold til rugbrød. 

Stivelse er med til at fastholde sukker i kroppen og mætter ikke lige så godt.

Det er dog ikke tilfældet med esparsette, da esparsette har en mildere smag OG mætter.

 

Timothy

Nogle gange kan du være heldig og finde decideret sammenpresset hø i små baller med timothy.

Du kan ved de fleste foderbutikker, købe en mere snittet udgave af timothy. Den snittede udgave fungerer okay i de fleste mini hø net, dog tømmes det ret hurtigt. Du kan også bruge snittet timothy på stendiger på folden.

Eller brug det i puslekassen, i sne og på træstammer. Timothy er meget lav på stivelse og sukker, men smager mums….tror jeg…..jeg har ikke smagt på det. Hestene er i hvert fald ret vilde med det.

 

Urter i hø

Du kan lave dit eget urtehø, hvor du blander hø med en fin struktur (det er ofte hestes foretrukne) med urter du selv har tørret. Tjek denne guide om at tørre urter selv.

Igen er det en måde, hvor du kan tilbyde flere urter og mere struktur.

Brug DIY urtehøet i aktiviteterne eller i mini hø net.

 

Kunst tørret hø

 - brug kanin hø

I de fleste butikker med dyrefoder, kan du finde større poser med lækkert hø, hvor der er tørret morgenfrue, mynte, brændenælde og lignende i.

Det kaldes gnaver hø og er ofte af høj kvalitet.

Høet bruger jeg som noget nyt og lækkert i mini hø net eller i aktiviteterne jeg bruger i Aktiv Berigelse. Det er blot små mængder jeg bruger.

 

Lucerne - hø

Som med timothy høet, kan du være heldig at finde små baller med lucerne. Og ellers er der samme mulighed som du har med timothy høet.

Lucerne hø indeholder godt med protein og laver et godt flydelag i maven.

Protein-indholdet kan for nogen heste være for høj, hvis de får meget lucerne. Jeg bruger lucerne hø til mine heste i begrænset mængde og kun i aktivitetstingene. For ældre heste som Dronningen, er lucerne hø svært at tygge.

 

Hø ad libitum

Mine heste har altid hø til rådighed under halvtaget hele året og i alle timer af døgnet. Førhen gav jeg afvejet hø x antal gange pr. døgn.

Udover den megen tid og planlægning der går ved at give hø mange gange i døgnet, kunne der reelt gå over 4 timer, hvor hestene ikke havde hø eller anden struktur, hvis jeg kom lidt senere hjem en dag.

Og det bekymrede mig. Bekymring er mit mellemnavn.

Jeg overvejede meget hø ad libitum før jeg sprang ud i det. Jeg var så bekymret for om hestene ville foræde sig og blive kæmpe tykke.

De første 3 dage, hvor hestene havde hø ad libitum, der åd og åd de. Som om de var bange for at høet forsvandt, hvis ikke de spiste det. Men det var det.

 

Efter de 3 dage, var hestene overbevist om at der stadig ville være hø resten af døgnet, og har lige siden taget det helt stille og roligt.

De går til og fra i løbet af døgnet, spiser lidt, går igen, kommer tilbage, hapser hø, bliver måske stående i længere tid og spiser.

Jeg har ikke minutiøs målt og vejet, hvor meget de spiser nu versus da de fik afvejet hø.

Jeg kan dog fortælle at mit hø budget er på det samme som vanligt.

En gang i døgnet fylder jeg op i hø-kassen. Jeg blander høet fra dagen før med den nye portion for at undgå for meget spild og ellers fjerner jeg det, som hestene har sorteret fra.

Hvis jeg sætter en hel rundballe eller mini big ud, oplever jeg at der er for meget spild. Derfor giver jeg i stedet for rigeligt af hø, wrap og andet struktur. Der er altid struktur til rådighed for hestene. 

Når det er meget koldt om vinteren, spiser de en del mere, ligeledes en kold og regnfuld sommerdag.

De har brug for det for at holde varmen, og jeg er glad for at de har muligheden for at spise den mængde de har brug for, når de har brug for det.

 

Hvad er det nu hø kan?

- Og hvorfor er det så vigtigt?

Din hest har brug for store mængder plantefibre, også om vinteren, hvor der ikke er vækst i græs, urter og planter.

”Hestens fordøjelseskanal er karakteriseret ved, at den har en forholdsvis lille mavesæk, en lang tyndtarm og en stor og meget veludviklet blind- og stortarm. Det er i blind- og stortarm, at den mikrobielle nedbrydning af foderkomponenterne finder sted. 

En lille mavesæk bevirker, at hesten ikke kan æde store portioner ad gangen, men må æde mange portioner i løbet af dagen. Det er derfor vigtigt, at hesten har adgang til grovfoder hele døgnet, ligesom kraftfoder skal gives over så mange fodringer i løbet af dagen, som muligt. Optimalt bør der fodres mindst 4 gange dagligt i mindre portioner. Foderet forbliver kun kort tid i mavesækken, inden det passerer videre til tyndtarmen, som er ca. 20 m lang.

Den 20 meter lange tyndtarm, transporterer foderet fra mavesækken til blind- og stortarm. Foderets passagetid gennem tyndtarmen er under 20 timer.

Hestens blindtarm er meget stor, ca. 100 liter. I blindtarmen foregår nedbrydningen af foderet ved hjælp af tarmbakterier. Passagetiden af blindtarmen er ca. 40 timer under normale fodringsbetingelser.

Herefter føres tarmindholdet over i stortarmen, hvor der fortsat foregår en mikrobiel nedbrydning. Derudover sker der en vandoptagelse, og når foderdelene er blevet udnyttet, føres det ned til endetarmen, hvor gødningen afsættes.

En del af de foderkomponenter hesten tilføres, er den ikke i stand til at udnytte direkte. Men når der foregår en mikrobiel nedbrydning af tarmfloraens bakterier og svampe, omdannes foderet til mindre bestanddele, som hesten er i stand til at optage.

Tarmbakterier fungerer optimalt i varmt, fugtigt, mørkt og luftfrit miljø.

I hesten er det bageste afsnit - blindtarmen og stortarmen - det biogasanlæg på ca. 100 liter, hvor den mikrobielle omsætning af plantefibre finder sted. Stortarmen og blindtarmen indeholder milliarder af bakterier og gærceller.

Hesten - eller rettere dens tarmbakterier - kan dermed udnytte omkring 50 % af plantefibrenes energi.

De komplekse kulhydrater i græssets, høets, ensilagens eller halmens plantefibre nedbrydes til eddikesyre, propionsyre eller smørsyre, som optages gennem tarmvæggen, og derefter udnyttes af hesten under f.eks. arbejde”

Kilde; Netdyredoktor 

Derfor:

Jo flere forskellige strukturer du giver din hest adgang til, jo mindre spiser de i sidste ende. 

Din hest vil få opfyldt helt naturlige fysiologiske behov ved flere slags struktur. 

Vi læses ved :)